Tandbørstning er kommet på skoleskemaet

De første 10 år af foreningens levetid har de akutte missioner været foreningens hovedfokus. I dag er 90 % af NGO’ens arbejde baseret på forebyggende indsatser, og kun 10 % er akutte missioner.

Fokus på forebyggelse 
Mathilde Vinther-Larsen, daglig leder af sekretariatet på Amaliegade, fortæller, at ambitionen for Tandsundhed Uden Grænser er at sætte så mange forebyggende projekter som muligt i gang:

– Vores mission helt grundlæggende er at udbrede den danske model for skoletandpleje til resten af verden: At sætte tandbørstning på skoleskemaet. Dermed ikke sagt, at akut tandbehandling ikke også er vigtigt, men ved at undervise børnene, sundhedspersoner, skolens lærere, forældre og også folk i ministerierne om vigtigheden af tandsundhed, så kan vi forhindre meget af det akutte arbejde.

Tandsundhed Uden Grænser – med den internationale forkortelse DHWB (Dental Health Without Borders) drømmer om at kunne sende endnu flere tandlæger ud på endnu flere projekter og missioner, men erkender, at det er svært, som verden ser ud lige nu:

– Det er utopi at tro, at vi kan være til stede i alle verdens lande. Men et drømmescenarie for os er, at vi får lavet en model, som andre NGO’er nemt kan overtage og implementere i deres forebyggende arbejde. På den måde ville vi kunne nå længere ud og skabe bedre tandsundhed og livsmuligheder for flere, siger Mathilde Vinther-Larsen.

Evidensbaseret arbejde
Fælles for både dentalmissionerne og de forebyggende projekter er, at arbejdet bliver dokumenteret. Tre år efter hver rejse, hvor skoletandplejen er blevet implementeret i de enkelte lande, evalueres projekterne med fokus på, hvad det har haft af betydning for tandsundheden og skolefraværet i det pågældende område.

På kontoret i København er man derfor ikke i tvivl om, at indsatserne er med til at gøre en forskel:

– Netop fordi vores arbejde er evidensbaseret, ved vi, at vores arbejde giver mening. Vi ser, at børnenes skolefravær falder, hvis der er styr på tandsundheden. Børnene har mindre caries, og tandbørstning i skoletiden er blevet fast rutine på linje med at vaske hænder, fortæller Mathilde Vinther-Larsen. 

Samarbejde og høj sikkerhed
Da Mathilde Vinther-Larsen stod til at skulle vælge Bolivia som nyt projektland i 2025, fik hun med egne ord ondt i hjertet. For ved at vælge ét land til, vil der være lande, der bliver valgt fra.

– Vi vælger landene ud fra, dels hvor dårlig tandsundheden er, dels hvor god sikkerheden er for vores udsendte. Men vi er også nødt til at se på, hvor godt et samarbejde vi kan få op at stå med den lokale NGO. Vi kan ganske enkelt ikke gøre den forskel, vi gerne vil, hvis ikke det er sikkert for vores tandlæger og projektmedarbejdere at rejse dertil – eller hvis ikke vi har en god, lokal samarbejdspartner. Også på den baggrund er der flere lande i verden, det ikke er muligt at rejse til. Fx ville det være svært at sende frivillige
og medarbejdere til et land som Nicaragua, hvor landets regering ikke støtter op om NGO-arbejdet, fortæller
Mathilde Vinther-Larsen.

Hvad ser du som jeres største udfordringer i forhold til at udføre jeres arbejde?
– En af de største udfordringer, vores organisation møder, er at få regeringen i de pågældende lande til at interessere sig for tandsundhed og at få dem til at forstå, hvorfor tandsundhed er en vigtig prioritering. Hvis ikke vi får dem overbevist om det, får vi ikke finansieret vores projekter fremadrettet. De lokale projektledere ved godt, at tandsundhed er vigtigt. Men at få sundhedsministeriet til at forstå, at dårlig tandsundhed kan resultere i højt skolefravær og i sidste ende sygdomme andre steder i kroppen, kan være en udfordring.

Mathilde Vinther-Larsen fortæller også, at det fortsat kan være en udfordring for de udsendte at navigere i mødet med kulturer, der adskiller sig markant fra den danske. I mange områder er der stadig mangel på uddannede tandlæger, hvor dårlige tænder trækkes ud med improviserede redskaber, og hvor tandlægebesøg ofte er forbundet med stor angst.

– I Danmark har vi opbygget en stærk tradition for pædagogisk og omsorgsfuld tandpleje – særligt i skoletandplejen. Det er vigtigt at kunne videreformidle disse metoder, for i mange af vores projektlande har sundhedspersonalet ikke haft de samme forudsætninger eller erfaringer med forebyggende børnetandpleje.

For organisationen er det derfor vigtigt at støtte de lokale tandlæger i at skabe tryghed, lære børnene god tandbørstning og også vise dem, at et tandlægebesøg ikke behøver at være farligt.
– Netop derfor er de forebyggende missioner så afgørende, påpeger hun.

International støtte
En anden udfordring er ifølge forperson for Tandsundhed Uden Grænser, Dennis Hindsberg, at alt for få danskere kender til organisationens forebyggende arbejde, som er hele kernen i at skabe varig forandring.

– Vi har lavet fejl gennem tiden, men har også lært af dem. Et eksempel er, at vi tidligere har samlet en masse data ind, som vi ikke brugte godt nok. Derfor indsamler vi nu kun det højst nødvendige datamål, der kan hjælpe projektet på sigt, så vi ikke belaster mere end højst nødvendigt lokalt og for de udsendte, siger Dennis Hindsberg og fortsætter

– Nu har vi en model, der virker. Han forklarer, at den danske NGO er gået fra primært at være finansieret af Danida-midler til også at få støtte fra mange private aktører. Organisationen har over 200 frivillige og har planer om at etablere sig i otte europæiske lande.

På sigt vil Dennis Hindsberg gerne udvide indsatsen i endnu flere udviklingslande.

– Der er sket ekstremt meget. I dag har vi rodfæstet os til at være en virkelig stærk NGO. Vi får meget støtte fra dentalmarkedet og har nu også fået stor støtte uden for landets grænser, fortæller han.

Mathilde Vinther-Larsen vil også gerne nå endnu bredere ud:

– Vi er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte børn i verden. Også af den grund drømmer vi om at komme ind i flygtningelejre, fx i Kenya – her er der større problemer end i lokalbefolkningen. Her vil vi kunne implementere vores forebyggende arbejde og skabe stor effekt direkte hos de mest udsatte grupper. Det kræver naturligvis gode lokale partnerskaber, men også at vi formår at skabe vedvarende økonomisk støtte – begge er store og vigtige opgaver for os fremadrettet.