Tandskam eksploderede i hænderne på forskerne

Hver eneste gang tandlægen dukkede op på plejehjemmet, gik den ældre dame og beboer udenfor og satte  sig ved busstoppestedet. Her gemte hun sig, indtil tandlægen var gået igen. Hun ville ikke kigges ind i 
munden.

Tandskam dækker over den skam, man kan føle over sine tænder. Og det er et nyt begreb, der ikke har været beskrevet før, men som dukkede op i forsknings- og udviklingsprojektet ”Sund Mund Hele Livet” om oral sundhed i den danske ældrepleje – et projekt, der netop er afsluttet.

- Mange ældre mennesker sad med hånden op for munden, når de talte om deres tænder. Nogle var stoppet med at smile og grine, og andre havde isoleret sig mange år i hjemmet på grund af deres tænder. Det var tydeligvis forbundet med dyb selvbebrejdelse, fortæller Louise Folker.

Hun er ph.d.-studerende ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og hendes ph.d. er en del af projektet, der har indsamlet data fra ældreplejen i Frederiksberg og Greve kommuner. Hun undrede sig over, hvorfor de ældre var så tilbageholdne med at tale om deres tænder.

- De lukkede munden, når de skulle have børstet deres tænder af personalet. De sagde simpelthen nej. Det var tydeligvis meget intimt og grænseoverskridende for dem. Det er en kæmpe barriere for den orale sundhed i ældreplejen – og netop derfor læste jeg mig ned i skamlitteraturen, og vi udviklede begrebet tandskam, fortæller Louise Folker.

Lad os tale om tandskam

Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, er leder af projektet og har især forsket i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund.

- Set i bakspejlet har der været meget tandskam på spil i min tidligere forskning. Meget har nok været mistolket som tandlægeangst. Først nu i samarbejde med antropologer har vi fået et sprog for det, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Det var egentlig ikke tandskam, projektet skulle handle om, men det endte med at fylde en kæmpe del. For pludselig dukkede det op alle vegne. Forskerne oplevede, at der var mange barrierer på spil. Ikke kun for borgerne, men også for plejepersonalet.

- Når de ældre skammede sig, spredte det sig til personalet. Det blev et tabu. Og noget så simpelt som at børste tænder blev virkelig svært, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Han forklarer, at tandbørstning er svært at få ind som en systematisk del af plejen hos ældre borgere. Det var én af de ting, man med projektet ville forsøge at ændre. 

Plejepersonalet, der deltog i projektet, sammenlignede ofte tandbørstningen med bleskift, som også er grænseoverskridende for borgerne. Men forskellen er, at personalet er uddannet og dermed rustet til det første, men ikke til at børste tænder. Og hvor konsekvenserne ved manglende bleskift opstår her og nu, viser konsekvenserne ved manglende tandbørstning sig først på sigt. 

- Det er vigtigt at arbejde med skammen for at nedbryde tabuet. Løsningen er at begynde at tale om det – også på samfundsniveau – og forsøge at forstå, hvorfor mennesker med dårlige tænder gemmer sig, forklarer Esben Boeskov Øzhayat.

Louise Folker er enig:

- Skam lever i mørke og tavshed, og man bryder det ved at åbne op om det. Manglende tandbørstning på ældre borgere kan have kæmpe konsekvenser. Det blev tydeligt for os, at det er helt afgørende at håndtere tandskammen, hvis man vil forbedre den orale sundhed blandt ældre og udsatte mennesker.

Andre skammer sig også

For selv om projektet kun har data på ældre borgere, er forskerne overbeviste om, at tandskam er langt mere udbredt og eksisterer alle vegne i samfundet. Især blandt udsatte.

- Uligheden i oral sundhed rammer skævt, og det gør tandskam også. Skam og ulighed er tæt forbundne. Når man isolerer sig, bliver man endnu mere udsat. Det er en ond spiral, siger Louise Folker.

Hun mener, det er oplagt at kigge på socialområdet, og hvor tæt knyttet tandskam er til ulighed.

- Skam er betinget af den kulturelle kontekst, og normalen ændrer sig. Vi har generelt fået bedre tænder i den brede befolkning, og det er jo positivt. Men så stikker det også mere ud, når nogen ikke har det, siger Louise Folker.

Internationalt blik

Det konkrete projekt er nu afsluttet, men holdet bag håber på at udbrede deres erfaringer til andre kommuner. Bl.a. ved at udvikle guidelines og værktøjer – og søge midler til at følge op.

Projektet er også nået ud over landets grænser og har vakt international opmærksomhed. Forskerne fortæller, at de bl.a. er blevet kontaktet af interesserede fra USA, England og Iran. ♦