Ortodontisk behandling påvirker ikke cariesincidens hos unge

Et nyt studie viser, at unge i ortodontisk behandling ikke har signifikant højere risiko for at udvikle nye carieslæsioner end jævnaldrende, der ikke er i ortodontisk behandling.

Unge i ortodontisk behandling har ikke signifikant højere risiko for at udvikle nye carieslæsioner end jævnaldrende, der ikke er i ortodontisk behandling. Det viser et nyt prospektivt kohortestudie. Over en flerårig opfølgningsperiode udviklede 14,6 % af de ortodontisk behandlede unge og 9,8 % af dem i kontrolgruppen nye læsioner - en forskel, der ikke var statistisk signifikant (P = 0,15).

Studiet omfattede 164 unge i alderen 12-18 år, hvoraf halvdelen modtog ortodontisk behandling (med fast apparatur eller alignere), og halvdelen fungerede som alders- og kønsmatchede kontroller. Ved baseline fandtes ingen forskelle mellem grupperne, hvad angår oral sundhed, herunder gingival- og plakindeks eller tidligere caries.

Ved baseline fandtes ingen forskelle mellem grupperne

Deltagerne blev fulgt med kliniske undersøgelser hver sjette måned for at registrere nye carieslæsioner. En logistisk regressionsanalyse viste, at hverken behandlingsmetode, varighed, kontrolbesøg eller ændringer i mundhygiejne havde signifikant indflydelse på cariesudviklingen. Læsionernes placering og sværhedsgrad fordelte sig desuden ens i begge grupper.

Forfatterne fremhæver, at caries er multifaktoriel, og at ortodontisk behandling i sig selv ikke bør betragtes som en uafhængig risikofaktor, så længe mundhygiejnen er tilfredsstillende. De påpeger dog metodiske begrænsninger - herunder et relativt lille deltagerantal og geografisk afgrænsning - som bør adresseres i fremtidige studier.

Resultaterne understøtter, at risikoen for caries i forbindelse med ortodontisk behandling især afhænger af patientens mundhygiejne og regelmæssige kontrol, snarere end af selve apparaturet. 

Kilde

Chauhan R, Mishra N, Patil D et al. Impact of orthodontic treatment on the incidence of dental caries in adolescents: A prospective cohort study. Cureus 2024;16:e55898. 

Emner