ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Transport med ledsager:

Ministeriet sylter ældres rettigheder

Hvorfor er transporten til læge og sygehus gratis, når man som plejekrævende ældre borger selv skal betale transporten til tandlægen? I fire år har der ligget en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om, at vederlagsfri transport til og fra tandlægen skulle skrives ind i Sundhedsloven. Men intet er sket

Tekst: Mette Wallach / Foto: Shutterstock

– Det kan jo ikke være rigtigt, at hvis man har en byld i bagdelen, så får man som ældre borger betalt transporten til lægen, men at man selv skal betale transporten, hvis bylden sidder i munden, siger Børge Hede, tidligere overtandlæge fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune og adjungeret lektor på Odontologisk Institut på KU.

Han hentyder til den skævvridning, der ligger i Sundhedslovens bestemmelser, der giver ældre borgere med plejebehov vederlagsfri transport med ledsager til og fra sygehus og læge, men det samme gælder ikke, hvis de skal til tandlægen.

Det var da ellers intentionen, da Sundhedsstyrelsen kom ud med deres anbefalinger til modernisering af omsorgstandplejen i 2016.

Her skriver Sundhedsstyrelsen nemlig, at ”der bør etableres et regelsæt i Sundhedsloven, der sikrer transport og ledsagelse af patienter i forbindelse med kommunal omsorgstandpleje for at sikre kvalitet i undersøgelse og behandling, patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold i ordningen.”

De ældre borgere har i et langt liv passet på deres tænder. Det sættes over styr

børge hede, tidligere overtandlæge fra omsorgstandplejen i Københavns kommune og adjungeret lektor på Odontologisk institut på ku

Men intet er sket her fire år efter, at anbefalingerne blev udgivet.

Det er beklageligt mener Maiken Bagger, der er leder af voksentandplejen i Aalborg Kommunes tandpleje og Tandlægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen, som bistod Sundhedsstyrelsen med anbefalingerne.

Hun mener især, at det er ledsager­delen i anbefalingen, der ville rykke noget i behandlingen af patienterne:

– Ledsagerordningen er dyr, men også et vigtigt element. Hvis den ældre ikke har relevant ledsager med, når de ankommer til klinikken, risikerer vi i mange tilfælde, at vi ikke kan få alle de nødvendige informationer omkring borgerens almentilstand. Og så kan det ofte være svært at yde den rette behandling, siger hun.

Skaber ulighed
Børge Hede mener, at manglen på vederlagsfri transport til og fra tandlægen skaber øget ulighed blandt ældre borgere, da nogle ældre borgere har økonomien til fx at betale en taxa, mens andre ikke har.

Derudover skaber det også en geografisk skævvridning, da nogle kommuner – typisk de største – har økonomien til at tilbyde borgerne transport til og fra tandlægen som en ekstra service, mens andre kommuner ikke har midlerne til det.

I Københavns Kommune er der fx sat penge af til transporten fra politisk side, fortæller Valdemar Weimar Hein, der er overtandlæge i Københavns Kommune:

– Københavns Kommune yder tilskud til befordring til borgere visiteret til omsorgstandplejen efter Servicelovens § 117. Det er en politisk prioritering foretaget af kommunens borgerrepræsentation for at mindske social ulighed i tandsundhed, siger han.

Men det bør ikke være op til den enkelte kommune at prioritere, hvorvidt borgere i omsorgstandplejen skal tilbydes vederlagsfri transport til tandlægen. Det bør være en landsdækkende rettighed, mener Børge Hede.

– Derfor er det nødvendigt, at anbefalingen fra 2016 bliver fulgt, siger han.
 

Det anbefaler sundhedsstyrelsen

Der bør etableres et regelsæt i Sundhedsloven, der sikrer transport og ledsagelse af patienter i forbindelse med kommunal omsorgstandpleje for at sikre kvalitet i under søgelse og behandling, patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold i ordningen.

Flere tænder og færre proteser
Baggrunden for anbefalingen om vederlagsfri transport er, at den mobile tandpleje, hvor tandplejen foregik i borgerens eget hjem, ikke længere er forsvarlig.

I Sundhedsstyrelsens rapport står bl.a.: ”det drejer sig eksempelvis om tandplejens arbejdsmiljø, patientsikkerheden, den diagnostiske kvalitet og selve kvaliteten i behandlingen.” Og Maiken Bagger uddyber, at mobil tandpleje i de fleste tilfælde ikke længere er en forsvarlig løsning:

– Før i tiden havde de fleste plejekrævende ældre borgere proteser, og dermed var det oftest tilstrækkeligt at yde tandpleje i borgerens eget hjem. Men i dag lever borgerne længere med deres egne tænder, og dermed er det i mange tilfælde diagnostisk og kvalitetsmæssigt uforsvarligt at behandle borgeren uden for en tandklinik, siger hun.

Vi kan som samfund ikke være bekendt at lade vores ældre borgere i stikken

susanne kleist, formand i tandlægeforeningen

Sundhedsstyrelsens seneste tandplejeprognose viser også, at forekomsten af tandløshed blandt voksne er faldet systematisk gennem de seneste 30 år, og at tandløshed nu sjældent ses hos voksne under 65 år.

I 2017 er kun 6 % af de yngre ældre borgere (65­74 år) tandløse, mens 18 % af ældre borgere over 75 år er tandløse.

– De ældre borgere har i et langt liv passet på deres tænder. Det sættes over styr, når de pga. geografisk skævvridning eller økonomisk ulighed ikke kan komme til tandlægen, siger Børge Hede.

Hos Tandlægeforeningen bakkes Børge Hede op af formand Susanne Kleist:

– Vi kan som samfund ikke være bekendt at lade vores ældre borgere i stikken. Det er det her et meget konkret eksempel på, at vi gør. I Tandlægeforeningen mener vi naturligvis, at man bør have de samme rettigheder, når man skal til tandlæge, som når man skal til læge, siger hun.
 

Svar fra ministeriet

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview, men sender i stedet følgende svar:

Ministeriet er opmærksom på, at reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse i dag kan opleves som utidssvarende og uigennemskuelige for patienter og pårørende. Der er igangsat et arbejde, hvor der kigges nærmere på de gældende regler for at se på, om reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse kan tilrettelægges på en bedre måde inden for den nuværende økonomiske ramme.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE