ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Internationalt forskningsnyt:

Hvor anvendelig er den nye parodontitisklassifikation?

Den nye klassifikation for parodontale og peri-implantære sygdomme har efterhånden tre år på bagen. Men hvor anvendelig er den egentlig? Det har italienske forskere undersøget. Og det er ikke tidsforbruget, der er udfordringen. 

I sommeren 2018 offentliggjorde de europæiske og amerikanske parodontologiske organisationer den nye klassifikation for parodontale og peri-implantære sygdomme. En væsentlig nyskabelse i klassifikationen er, at patienter med parodontitis inddeles i fire stadier, tre grader og to udbredelsesmønstre. Italienske forskere har nu undersøgt, hvor anvendelig klassifikationen er i hænderne på tandlæger og tandlægestuderende. 

Forskerne udvalgte 25 fuldt dokumenterede patienttilfælde (anamnese, kliniske registreringer, røntgenstatus og kliniske fotos på patienter med ubehandlet parodontitis), som derefter blev vurderet af 10 tandlægestuderende, 10 alment praktiserende tandlæger og 10 specialister i parodontologi.

Deltagerne blev præsenteret for tilfældene to gange med en uges mellemrum, og rækkefølgen var forskellig de to gange. Facitlisten, som diagnoserne skulle sammenlignes med, blev leveret af en erfaren klinisk forsker, der havde deltaget i udarbejdelsen af klassifikationen. Alle deltagere fik ved starten af undersøgelsen den samme skriftlige orientering om klassifikationen, illustreret ved tre patienttilfælde. 

Tidsforbruget var beskedent i alle tre grupper. Specialisterne brugte i gennemsnit godt et minut på at klassificere en patient, mens praktiserende tandlæger og studerende brugte ca. to minutter. 

Der var for alle tre grupper stor overensstemmelse mellem resultaterne ved de to undersøgelsestidspunkter (korrelationskoefficienter på 0,818-0,949). 

Derimod kneb det med at ramme den korrekte diagnose, idet deltagerne kun i 47,2 % af tilfældene stemte overens med facitlisten. De tandlægestuderende var i den henseende lidt bedre end specialisterne og betydeligt bedre end de praktiserende tandlæger (P < 0,001).

 

Kommentar

Professor, dr.odont. Palle Holmstrup, Odontologisk Institut, Københavns Universitet. 

Den nye klassifikation er af mange blevet opfattet som lidt kompliceret, men ifølge denne undersøgelse er tidsforbruget ikke stort. Måske skulle der i virkeligheden bruges mere tid, når overensstemmelsen med facitlisten ikke var bedre end de angivne 47,2 %.

Med kun ca. halvdelen korrekt kunne det tyde på en systematisk fejl i anvendelsen af det nye system, når der til gengæld var så høj overensstemmelse mellem resultaterne ved de to tidspunkter.

Det vil sige, man gentager sin fejl. Når de tandlægestuderende var bedst i testen, er det jo nok, fordi de er blevet grundigt instrueret i uddannelsesforløbet og fortsat bliver korrigeret.

Det viser på den anden side, at det er nødvendigt at øve sig i systemet, og at uddannelse hjælper. Som led i et nordisk temanummer bringer Tandlægebladet i øvrigt igen en artikel om den nye klassifikation i begyndelsen af 2022.

 

Kilde

Marini L, Tonetti MS, Nibali L, et al. The staging and grading system in defining periodontitis cases: consistency and accuracy amongst periodontal experts, general dentists and undergraduate students. J Clin Periodontol 2021;48:205-15.

 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE