ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Amning og caries:

Her er fakta

Amning er et essentielt middel til at sikre det nyfødte barn en god start og indebærer også en række sundhedsfordele for den ammende. Nyere beregninger tyder fx på, at man hvert år på verdensplan kunne forebygge 823.000 dødsfald blandt børn op til fireårsalderen og 20.000 dødsfald som følge af brystcancer, hvis alle kvinder ammede det første halve år efter fødslen. Men hvad med tænderne? Øges risikoen fx for caries? Få svaret i denne guide.

Tekst: Bearbejdet af tandlæge, ph.d., postdoc Anne Birkholm Jensen, tandlæge, professor, dr.odont. Dorte Haubek og faglig konsulent, Tandlægebladet, dr.odont. Bjarne Klausen / Foto: Monashee Alonso

1. Hvad indeholder modermælk?

Råmælken 
(kolostrum) secerneres i de første dage efter fødslen. Kolostrum har et højt indhold af protein, bl.a. sekretorisk IgA (sIgA), der lægger sig på barnets tarmoverflade som en beskyttende hinde og forhindrer patogene mikroorganismer i at sætte sig fast. Kolostrum indeholder også store mængder hormoner og vækstfaktorer, som stimulerer modningen af barnets tarm.

Den modne mælk
indeholder i gennemsnit omkring 7 g kulhydrat, 1 g protein og 4 g fedt pr. 100 ml. 

- Kulhydratet består af 80-90 % laktose og op til 15 % oligosakkarider. Laktoseindholdet er højere i modermælk end i komælk, og modermælken er derfor mere sød i smagen. Laktose er en vigtig energikilde og fremmer bl.a. hjernens udvikling. Oligosakkariderne bidrager til at skabe en sund mund- og tarmflora, idet de gavnlige bakterier kan udnytte dem som næringskilde, mens mange mindre gavnlige arter ikke er i stand til at spalte dem. Nyere forskning tyder på, at oligosakkariderne forhindrer patogene mikroorganismer i at adhærere til raske humane celler. 

- Proteinet består af valleprotein og kasein. En del af valleproteinet er forskellige immunfaktorer, bl.a. sIgA og laktoferrin, der hæmmer væksten af patogene bakterier ved at binde overskydende jern. Kasein kan hæmme vækst og adhæsion af orale streptokokker.

- Fedtet består af omkring 98 % flerumættede fedtsyrer af forskellig længde. Fedtindholdet ændrer sig i løbet af døgnet; men det enkelte barn får præcis den mængde fedt, det har behov for, hvis det ammes efter behov.

Vitaminer og mineraler,
som barnet skal have, er indeholdt i modermælken. Lige bortset fra vitamin K, som gives ved fødslen, og vitamin D, som barnet skal have tilført dagligt i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Selvom jernindholdet i modermælk er lavt, har nyfødte, normalvægtige børn ikke brug for ekstra jerntilskud, fordi børnenes absorption af jern fra mælken er god.

Miljøfremmede stoffer
kan optages i mælken og dermed videregives til barnet. Koncentrationerne af metaller i modermælk er generelt lave og ikke på et niveau, der giver anledning til bekymring. Niveauerne af potentielt skadelige stoffer som dioxiner, PCB’er, dioxinlignende PCB’er, pesticider (DDT, HCB), PBDE-flammehæmmere og fluorholdige stoffer som PFOS og PFOA er faldet betydeligt de senere år som følge af national og international regulering og forbud mod anvendelse og indtagelse af stofferne. Den norske videnskabelige komité for fødevaresikkerhed har i 2013 fastslået, at de sundhedsmæssige fordele ved amning klart opvejer den mulige risiko, som dagens niveauer af miljøfremmede stoffer i modermælk kan udgøre. Konklusionen gælder, uanset om børnene ammes fuldt eller delvist frem til de seks måneder.

Laktobaciller
findes i modermælk, som dermed ikke er steril. Laktobaciller kan hæmme vækst og adhæsion af orale streptokokker, som er de første bakteriearter, som koloniserer mundhulen.

Modermælkserstatning
skal indeholde levnedsmidler, der kan dække spædbørns fulde behov for næringsstoffer i de første seks levemåneder. De kan fås både med og uden laktose, og flere produkter indeholder desuden probiotika (fx laktobaciller). Der findes dog ikke modermælkserstatningsprodukter med indhold af sIgA.

2. Hvad betyder amning for helbredet?

Følgende helbredsmæssige effekter af amning er rapporteret i en meta-analyse baseret på 22 studier og publiceret i Lancet (2016).

For barnet
- Stærk evidens for, at amning beskytter mod diarré og luftvejsinfektioner 

- Solid evidens for, at amning beskytter mod mellemørebetændelse

- Studier tyder på, at amning har en positiv effekt på intelligens med i gennemsnit 3 IQ-point

- Studier tyder på øget forekomst af caries ved amning > 12 måneder

- Væsentlig reduktion i forekomsten af malokklusion, når barnet ammes.

For moderen
- Studier tyder på forlængelse af amenoré (dvs. manglende menstruation), specielt ved eksklusiv amning

- Studier tyder på beskyttende effekt mod brystkræft

- Nogen evidens for beskyttende effekt mod kræft i æggestokkenet

3. Hvad ved vi om amning og caries?

Undersøgelse af sammenhængen mellem amning og caries er ikke ligetil. En række faktorer som fx indtag af sukker, mundhygiejne, social status, natamning m.m. kan influere på forekomsten af caries hos det enkelte barn, og mange af disse faktorer er svære at tage højde for både i studiedesign og i statistiske analyser.

Man ved dog, at modermælk i sig selv hverken fremkalder pH-fald i mundhulen eller demineralisering af emaljen. Men ved samtidig tilstedeværelse af fermentable kulhydrater har man fundet forøget bakteriel syreproduktion og dermed en potentiel cariesrisiko.

Laktose har et lavere cariogent potentiale end sukrose, glukose, fruktose og invertsukker. Dertil kommer, at modermælk indeholder laktobaciller, humant kasein og sIgA, som hæmmer cariogene bakteriers vækst, adhæsion og cariogene potentiale.

I barnets første leveår
En systematisk oversigt og meta-analyse viser ingen sammenhæng mellem amning og cariesudvikling i det første leveår. Det ser tværtimod ud til, at amning op til etårsalderen yder en vis beskyttelse mod caries sammenlignet med modermælkserstatning.

Efter barnets første leveår
Hvis barnet ammes ud over det første leveår, er der derimod forøget risiko for udvikling af caries i den primære dentition. Risikoen stiger, jo længere amningen fortsætter. Andre forhold, der kan forværre situationen, er manglende tandbørstning, amning om natten (OR = 7) og mere end to daglige amninger (OR = 2).

4. Hvor udbredt er amning?

Nationale data om amning fra år 2012 viser, at ca. 88 % af de nyfødte børn ernæres udelukkende ved amning i de to første leveuger, mens ca. 56 % ammes fuldt i de første fire måneder efter fødslen. Kun ca. 11 % ammes i seks måneder. På verdensplan er der ifølge UNICEF 74 % af mødrene, der ammer i et helt år. Dette gennemsnitstal dækker dog over, at det i lavindkomstlande er tæt på 100 %, der ammer i et år eller længere, mens det tilsvarende tal i lande som USA, Storbritannien og Australien kun er omkring 20 %.

7 anbefalinger

1. På baggrund af den eksisterende viden om amnings gavnlige virkninger og den beskedne risiko for udvikling af caries som følge af amning i barnets første leveår bør man som tandlæge støtte de gældende anbefalinger om fuld amning op til 4-6-månedersalderen og amning som supplement til anden ernæring op til 12-månedersalderen.

2. Ønsker moderen at amme ud over det første leveår, er det vigtigt med tilstrækkelig vejledning og information om, at dette kan medføre en øget risiko for udvikling af caries, især hvis det finder sted om natten eller med hyppige intervaller

3. Moderen bør oplyses om, at amning om natten og med hyppige intervaller ud over barnets første 24 levemåneder medfører en øget risiko for udvikling af caries.

4. Tandbørstning to gange dagligt, fra den første tand bryder frem.

5. Brug af tandpasta med det anbefalede indhold af fluorid.

6. Begræns mængden af sukker i mad- og drikkevarer.

7. Undgå hyppige mellemmåltider.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Ifølge styrelsen bør det være barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost, men det bør dog ikke introduceres, før barnet er fire måneder og ikke meget efter seks måneder.

Kilder

Holgersson LP. Amning och kariesrisk (Set maj 2021). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/pedodonti/amning-och-kariesrisk/

SUNDHEDSSTYRELSEN. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 5. udgave, 1. oplag, 2021. Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/ Udgivelser/2021/Amning---en-haandbog-for-sundhedspersonale

Tham R, Bowatte G, Dharmage SC et al. Breastfeeding and the risk of dental caries: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:62- 84. doi:10.1111/apa.13118

Victora CG, Bahl R, Barros AJD et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet 2016;387:475-90. doi: 10.1016/S0140-6736(15)01024-7.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Emner