ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Guide:

Her er den mest bæredygtige tandbørste

På verdensplan er sundhedssektoren ansvarlig for 5 % af CO2-udledningen, og i Storbritannien har man beregnet, at den nationale sundhedstjeneste (NHS) står for en fjerdedel af den offentlige sektors CO2 -aftryk. Engelske og irske forskere har på den baggrund foretaget en grundig analyse af bæredygtigheden af verdens måske mest udbredte redskab til sundhedspleje – tandbørsten. Se hvilken tandbørste, der er det mest bæredygtige valg.

Tekst: Bearbejdet af tandlæge, dr. odont. Bjarne Klausen

 

Livscyklusvurdering

Livscyklusvurdering (life cycle assessment, LCA) er en vugge til grav-analyse af de miljømæssige konsekvenser af forskellige produkter eller ydelser.

Det vil sige, at man i eksemplet med tandbørster inddrager alle faser fra udvinding af råvarer over transport, produktion og brug i hjemmet til bortskaffelse af den nedslidte tandbørste.

Forskerne har foretaget en sådan vurdering af fire typer af tandbørster:

  • Manuel plasttandbørste med fastsiddende børstehoved
  • Manuel plasttandbørste med udskifteligt børstehoved
  • Manuel bambustandbørste med fastsiddende børstehoved
  • Elektrisk tandbørste

 

Tidshorisonten i analysen er fem år, som er gennemsnitslevealderen for en elektrisk tandbørste.

I analysen undersøger man miljøpåvirkningerne inden for 16 forskellige områder. Se de 16 områder nederst i artiklen. 

 

HER ER DEN MEST BÆREDYGTIGE TANDBØRSTE


BAMBUSTANDBØRSTEN
Bambusbørsten havde det laveste miljøaftryk i fem af de 16 kategorier. Selv om børstehårene er fremstillet af plast (nylon), er plastforbruget reduceret med 97 % i forhold til plastbørster med fastsiddende børstehoved, og det samlede plastforbrug over fem år er kun 16 gram. Da materialer og transport ikke vægter meget ved bambusbørster, er denne børstetypes miljøpåvirkning forholdsvis størst i produktionsleddet og ved den daglige brug i hjemmet.

 

PLASTBØRSTEN MED UDSKIFTELIGT BØRSTEHOVED
Plastbørsten med udskifteligt børstehoved havde det laveste miljøaftryk i 11 af de 16 kategorier. Selv om der ved denne børstetype spares meget plast ved at genbruge skaftet, er det dog stadig materialerne, der bidrager mest til miljøregnskabet. Bl.a. indgår der plast (polyætylen) i indpakningen af denne børstetype.

 

PLASTTANDBØRSTEN
Plastbørsten med fastsiddende børstehoved havde det største miljøaftryk i kategorien vandmangel og lå lige efter eltandbørsten i kategorien energi. I 11 af de øvrige 14 kategorier lå denne børstetype på en klar andenplads efter eltandbørsten. Da denne børstetype er lettere at transportere end elbørsten, er det materialerne, der bidrager mest til miljøbelastningen. Især forbruget af plast (polypropylen) i tandbørstens skaft, der kasseres, når børstehovedet er nedslidt, vejer tungt i materialeforbruget. Beregninger viser, at en gennemsnitlig vesteuropæisk person i løbet af sine 80 år på kloden forbruger 6,3 kg plast alene i form af tandbørster, hvis vedkommende anvender denne almindelige børstetype.

ELTANDBØRSTEN
Eltandbørsten havde det største miljøaftryk i 15 af de 16 kategorier, og i 14 kategorier var elbørstens miljøaftryk flere gange større end de øvrige børsters. Fx var elbørstens miljøpåvirkning i kategorien klimapåvirkning 11 gange større end bambusbørstens, og i kategorien arealanvendelse var elbørstens påvirkning hele 36 gange større end bambusbørstens. Da eltandbørsten er betydeligt tungere end de øvrige børstetyper (1,42 kg), vægter transporten mest i regnestykket (47 %), men også materialerne bidrager væsentligt (46 %). Elforbruget under de daglige tandbørstninger betyder derimod forsvindende lidt (< 1 %).

 

 

4 konklusioner - og hvad du bør anbefale dine patienter

1. Forfatterne mener, at man bør anbefale sine patienter en tandbørste, der er klinisk effektiv, omkostningseffektiv og bæredygtig.

2. Eltandbørster er klinisk effektive; men de er dyre i anskaffelse og langt mindre bæredygtige end de øvrige tandbørstetyper.

3. Selv om eltandbørster fjerner plak lidt mere effektivt end manuelle tandbørster, finder forfatterne ikke dokumentation for, at tandsundheden vil forværres, hvis patienter skifter eltandbørsten ud med en mere bæredygtig tandbørstetype.

4. Ud fra en miljømæssig vurdering finder forfatterne, at man bør anbefale sine patienter at bruge bambustandbørster eller plasttandbørster med udskifteligt børstehoved frem for eltandbørster og plasttandbørster med fastsiddende børstehoved.

Her er de 16 områder, hvor man har undersøgt miljøpåvirkningen.  

1. Forsuring
Procedurer, der fører til forsuring af jord og ferskvand som følge af frigivelse af gasser.

2. Klimapåvirkning
Procedurer, der bidrager til global opvarmning på grund af udledning af drivhusgasser.

3. Økotoksicitet, ferskvand
Skadevirkninger på ferskvandsorganismer på grund af toksiske stoffer.

4. Eutrofiering af ferskvand
Ændringer i de ferske vandes organismer eller økosystemer på grund af udledning af næringsstoffer.

5. Eutrofiering af havet
Ændringer i havenes organismer eller økosystemer på grund af udledning af næringsstoffer.

6. Eutrofiering af landjorden
Ændringer i landjordens organismer eller økosystemer på grund af udledning af næringsstoffer.

7. Human sundhed, cancer
Forhold, der kan forårsage cancer eller forøge risikoen for cancerudvikling.

8. Human sundhed, ioniserende stråling
Potentiel skadevirkning på menneskets DNA som følge af ioniserende stråling.

9. Human sundhed, andre påvirkninger
Sundhedsskadelige forhold, som ikke er relateret til cancer eller stråling.

10. Human sundhed, partikeldannelse
Sundhedsskadelige virkninger som følge af udledning af partikler, typisk uorganiske partikler, som skader luftvejene.

11. Human sundhed, fotokemisk ozondannelse
Sundhedsskader som følge af gasudslip, der giver anledning til dannelse af smog.

12. Arealanvendelse
Udpining af naturlige resurser, ændringer i jordkvalitet og reduceret biodiversitet som følge af intensivt landbrug og skovhugst.

13. Nedbrydning af ozonlaget
Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som følge af gasudledning

14. Resurseforbrug, energi
Forbrug af naturlige fossile brændstoffer.

15. Resurseforbrug, mineraler og metaller
Forbrug af andre naturlige resurser end fossile brændstoffer.

16. Vandmangel
Forbrug af vand, som kan skabe global vandmangel til skade for mennesker og økosystemer.

Kilder: Lyne A, Ashley P, Saget S et al. Combining evidence-based healthcare with environmental sustainability: using the toothbrush as a model. Br Dent J 2020;229:303-9. Guide. Elektrisk eller manuel tandbørste. Tandlægebladet 2020;124:146-8.

 

 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE