ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Overlever Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning?

Det kan det betyde for dig og dine patienter

Hvilke konsekvenser ville det kunne få, hvis Tandskadeerstatningen bliver nedlagt i sin nuværende form og lagt ind under Patienterstatningen? For tandlægerne? For patienterne? Få overblik over mulige scenarier her.

Tekst: Anne Burlund / Illustration: Rasmus Meisler

I mere end 30 år har Tandlægeforeningen haft en aftale med Sundhedsministeriet om at drive Tandskadeerstatningen og Tandskadeankenævnet. 

Det kan være slut. I hvert fald, hvis det står til Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO). Tidligere på måneden opfordrede organisationen til, at alle sager om erstatninger for behandlinger i privat praksis skal håndteres i Patienterstatningen. Ifølge PTO’s hjemmeside sikrer forslaget, at patienter får én fælles klageindgang til sundhedsområdet. 

I dag varetager Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning behandling af sager om tandskader i privat praksis efter Lov om Klage og Erstatningsadgang inden for Sundhedsvæsnet, og hvis betingelserne i loven er opfyldt, bliver der ydet erstatning. 

Det unikke ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning er, at patienterne allerede kan få erstatning, når den overstiger 1.000 kr. I Patienterstatningen er der en egenbetaling på 8.000 kr., som fratrækkes alle erstatninger. Den udvidede ordning skyldes, at medlemmerne på en hovedgeneralforsamling i 1988 besluttede at oprette en såkaldt kollektiv ordning for skader mellem 1.000 og ­10.000 kr. Ønsket var at etablere en særlig tryghed for patienter og tandlæger i privat praksis. 

Men hvilke konsekvenser vil det få, hvis Tandskadeerstatningen bliver nedlagt i sin nuværende form og lagt ind under Patienterstatningen? For tandlægerne? For patienterne? Få overblik over mulige scenarier på de næste sider.

Offentlig fokus på tandskadeerstatning 

Både eksterne medier og en række folketingspolitikere har gennem de sidste måneder sat fokus på Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Senest har Susanne Eilersen (DF) stillet følgende spørgsmål til sundhedsministeren: 

”Hvad er ministerens holdning til, at der synes at være et interessesammenfald mellem foreningen Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), som har ført en meget aktiv offentlig kampagne imod Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, og virksomheden PTO Forsikringsformidling Aps, der reklamerer for et kommercielt produkt, som virksomheden kalder Tandskadeerstatning?” 

Tandlægebladet følger sagen.

Kilde: www.ft.dk

1.000-10.000 kr. 

Patienter mister unik erstatningsmulighed

 

Danske tandpatienter kan få erstatning allerede fra 1.000 kr. Det er helt unikt i det danske sundhedsvæsen, hvor man enten kun kan få erstatninger ned til 10.000 kr., eller hvor der altid skal betales et egetbidrag på ca. 8.000 kr. Men den unikke ordning kan være slut nu. 

Det siger Henrik Nielsen, formand for Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg, der administrerer Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Udvalget ser sig nemlig ikke i stand til at opretholde den kollektive ordning, hvis Patienterstatningen fremover skal håndtere erstatningssager. 

– Vi kan ikke opretholde den kollektive ordning som en selvstændig ordning, hvis man beslutter, at erstatningssagerne over 10.000 kr. skal varetages i Patienterstatningen. Sagsbehandlingen vil efter min mening administrativt blive uhåndterbar, da man ikke ved, når en sag anlægges, om sagen ender med en anerkendelse over eller under 10.000 kr. Desuden rummer loven mulighed for, at sagen kan genoptages, hvis skaden udvikler sig. Skaden, der startede under 10.000 kr., kan over tid blive over 10.000 kr., og hvad nu hvis de to systemer ikke er enige om, at der er en skade? Det bliver umuligt at administrere, mener Henrik Nielsen. 

Han vurderer samtidig, at både tandlæger og patienter vil stå dårligere, hvis ordningen ophører. 

– I dag er det ca. halvdelen af de anerkendte skader, hvor erstatningen er mellem 1.000-10.000 kr. Ordningen har med andre ord meget stor betydning for vores patienter. Og det er helt klart, at det især er de svage patienter, den gavner. Så ordningen er også en særdeles god branding af standen, fordi vi viser, at vi passer på vores patienter, fastslår han.

Der er røster, der peger på, at det er en dyr ordning for landets tandlæger? 

– Det er ikke en dyr ordning. Den koster 1.500 kr. pr. omsat million kr., og det beløb er fradragsberettiget. Sagsbehandlingsomkostningerne er i øvrigt lavere end i sager, der behandles af Patienterstatningen og ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, siger Henrik Nielsen og fortsætter: 

– Ordningen er en fantastisk beskyttelse for landets tandlæger. Hvis ikke, vi havde denne ordning, ville vi formentlig se flere klagesager, da man må forvente, at patienterne går til klagesystemet for at for dækket egenbetalingen på 8.000 kr.  

Danske Patienter vil ikke kommentere 

Ifølge PTO’s hjemmeside bakker Danske Patienter op om forslaget om, at Patienterstatningen skal varetage sager om erstatning for tandskader. 

Tandlægebladet har derfor foreholdt Danske Patienter risikoen for, at patienternes unikke erstatningsmulighed går tabt. 

I Danske Patienter afviser vicedirektør Annette Wandel dog at kommentere specifikt på risikoen for, at patienter kan miste en unik erstatningsmulighed. Hun vil kun kommentere på sagen generelt, fordi Danske Patienter efter Tandlægebladets henvendelse er blevet opmærksomme på, at organisationen er blevet inddraget i en verserende konflikt om Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. 

Ifølge Danske Patienter er organisationen udelukkende optaget af at forenkle klagesystemet i sundhedsvæsenet generelt. 

Det undrer Henrik Nielsen, at Danske Patienter mener, at det vil forenkle klagesystemet, at erstatninger for behandlinger i privat praksis skal håndteres i Patienterstatningen. Det giver ingen mening, siger han og undrer sig samtidig over PTO’s argumentation om, at forslaget sikrer patienter én fælles klageindgang til sundhedsområdet. 

Klager er ikke det samme som erstatninger 

I dag er der to systemer i sundhedsvæsenet – et system for klager, som Styrelsen for Patientklager varetager, og et system for erstatninger, som Patienterstatningen varetager. Og ifølge Patienterstatningen er det politisk bestemt, at de to systemer skal være adskilt.

Patienterstatningen skriver i et skriftligt svar til Tandlægebladet, at ”patienterstatningsordningen er adskilt fra klagesystemet, og der udveksles ikke oplysninger mellem Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager. 

Det er politisk bestemt. Den manglende forbindelse mellem erstatningssystemet og klagesystemet sikrer, at sundhedspersoner kan oplyse patienter om muligheden for erstatning uden selv at risikere sanktioner.” 

Samtidig baserer de to systemer sig ifølge Tandlægebladets oplysninger på forskellige principper, hvor klagesystemet bruger normen, om det er over eller under almindelig anerkendt faglig standard. I erstatningssystemet skal særlige betingelser være opfyldt, og der er desuden forskellige anmeldelses­ og forældelsesfrister. 

I dag har patienterne dog også reelt kun én indgang til erstatninger, idet en anmeldelse til Patienterstatningen om en tandskade helt automatisk oversendes til Tandskadeerstatningen, uden at patienten bliver pålagt handling. Ligesom en klage sendt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning automatisk oversendes til klagesystemet. 

Tandlægebladet ville gerne have spurgt PTO, hvordan en ændring i erstatningssystemet gør det separate klagesystem mere enkelt? Ligesom bladet gerne ville have spurgt, hvordan det ville stille patienterne, hvis muligheden for erstatning mellem 1.000-10.000 kr. skal bero på en kommerciel forsikring. PTO har via deres direktør Kent Kristensen meddelt, at organisationen ikke ønsker at deltage i artiklen, hvis han ikke kan få lov til at godkende, hvordan citater bruges i artiklen. Et krav, som Tandlægebladet har afvist at honorere.

Over 10.000 kr. 

Tandlæger risikerer flere udgifter

 

Hvis Patienterstatningen skal overtage erstatningssager over 10.000 kr., vil det være sandsynligt, at det vil påføre landets privatpraktiserende tandlæger en ekstra udgift i form af en forsikringspligt. 

Det erfarer Tandlægebladet fra flere myndighedskilder, og scenariet bliver bakket op af Jon Lauritzen, advokat i DLA Piper, som har lavet en juridisk vurdering af sagen på foranledning af Tandlægeforeningen. 

– Jeg mener, at det er et forventeligt scenarie for landets tandlæger. I dag er det sådan, at private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende speciallæger skal tegne en forsikring for behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen eller følger af det udvidede frie sygehusvalg. Jeg forventer, at landets privatpraktiserende tandlæger også vil blive omfattet af forsikringspligt, hvis erstatningssagerne overgår til Patienterstatningen, fastslår Jon Lauritzen. 

Forsikringen for speciallæger er forankret i private forsikringsordninger med forskellige dækningsmuligheder. Det har dog ikke været muligt for Tandlægebladet at få oplyst, hvad speciallægerne i dag betaler årligt i forsikringspligt. Men i Norge har landets tandlæger også en forsikringspligt, og de betaler ca. 22.000 dkr. om året for en lignende forsikring, som dog differentieres efter, hvilken type af behandling man laver mest. 

Erfaring går tabt 

Udover forsikringspligten, så betaler alle institutioner og sundhedspersoner bidrag til Patienterstatningen for behandling af en ansøgning. Bidraget skal betales, uanset om patienten får sin sag anerkendt eller afvist. Bidraget beregnes årligt ved, at Patienterstatningen dividerer årets administrationsomkostninger med antallet af ansøgninger. 

Til sammenligning betaler regionerne i dag både administrative omkostninger og erstatninger, dvs. der er ingen omkostninger for tandlægerne for erstatningssager over 10.000 kr. Det oplyser Tandlægeforeningens Praksisforsikring, der administrerer Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. 

Ifølge Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg så vil der også opstå et videnstab, hvis sager om erstatning for tandskader fremover skal varetages i Patienterstatningen. 

– Vi har 30 års erfaring med sagsbehandling og fastsættelse af erstatning til patienter, der får en tandskade. Det vil gå tabt, hvis den offentlige myndighed Patienterstatningen fremover skal håndtere sagerne, forklarer Henrik Nielsen og påpeger samtidig, at Tandskadeerstatningen indsamler og registrerer skaderne og årsagerne til dem, således at erfaringerne i fremtiden kan anvendes i forebyggende arbejde, og henviser til, at der for nærværende er flere forskningsprojekter i gang i den sammenhæng. 

Tandlægebladet har spurgt PTO, om organisationen ville have interesse i at tilbyde privatpraktiserende tandlæger en forsikring, hvis tandlægerne bliver pålagt en forsikringspligt. PTO har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE