ANNONCE
Annonce
Kasuistik

Dental effekt af galdevejsobstruktion hos 0-5-årige børn – behandlingserfaringer i tandplejen

ABSTRACT

Kasuistik Dato: 28.08.2017

Grønne tænder – kasuistik fra tandplejen
Baggrund –
Grøn misfarvning af tænderne forekommer hos patienter, der under tændernes udvikling har haft alvorlig leversygdom med galdevejsatresi og leverinsufficiens. Disse sygdomme bevirker, at bilirubin – et nedbrydningsprodukt af hæmoglobin – ikke udskilles, men
ophobes i blodet og i leveren. Tilstanden kaldes hyperbilirubinæmi, hvilket i huden ses som gulsot. Når bilirubinkoncentrationen forbliver høj, betyder det, at det farvegivende produkt inkorporeres i de væv, som undergår metabolisk aktivitet. Under den dentale udvikling vil bilirubinaflejringerne i dentin betyde, at tænderne bliver permanent grønligt misfarvede, da dentale væv i modsætning til fx knoglevæv ikke reorganiseres eller remodelleres efter modningen.

Patienttilfælde – Denne artikel beskriver dental påvirkning hos tre patienter med hyperbilirubinæmi forårsaget af leverlidelser. Hovedvægt er lagt på et patienttilfælde fra Aalborg Kommune.

Konklusion – Grøn misfarvning af tænder er en meget sjælden tilstand forårsaget af hyperbilirubinæmi under dannelsen af de dentale væv. Tilstanden forårsager kosmetiske gener, men menes ikke at påvirke funktion eller at øge risikoen for udvikling af dentale eller parodontale
sygdomme. Disse patienttilfælde viser relevansen af, at tandlægen også kender til ekstraordinær sygdom og behandling i barnets første leveår. Behandlingsmulighederne ved grøn misfarvning af tænder omfatter afdækning med plast og eventuelt krone- eller facadebehandling

Dental effect of biliary obstruction in 0-5 years old children – treatment experience in dentistry
Background – During tooth development, green discoloration of the teeth may occur in patients with serious liver disease such as biliary atresia and acute liver failure. The disease causes accumulation of bilirubin in the blood and the liver. The condition is called hyperbilirubinemia, which in the skin is seen as jaundice. When the concentration of bilirubin remains elevated, the coloring product becomes integrated into all tissues undergoing metabolic processes. In contrast to bone, which continuously undergoes remodelling, the teeth become permanently discolored.

Case study – The dental impact of hyperbilirubinemia caused by liver disorders is illustrated in three patients with the main focus on a patient from Aalborg municipality.

Conclusion – Green discoloration of the teeth is a very rare condition caused by hyperbilirubinemia during the formation of dental tissues. The condition causes cosmetic problems, but does not compromise the masticatory function of the teeth, and does not increase the risk of dental or periodontal disease. The present cases show the relevance of the dentist’s knowledge to the early medical history of the child. The treatment options of bilirubin discolored teeth include covering with composite, and eventually prosthetic treatment with crowns or veneers.

KLINISK RELEVANS
Artiklen beskriver årsagen til grøn misfarvning af tænder og bekræfter relevansen af grundig anamnese. Misfarvningerne forårsager kosmetiske gener for patienter, men lader ikke til at påvirke funktion eller at øge risikoen for udvikling af dentale eller parodontale sygdomme. Behandlingen omfatter kosmetisk behandling af misfarvede tænder i den æstetiske zone: plast, facader eller kroner.Børn med grønne misfarvninger bør henvises til Odontologisk Videncenter i Aarhus eller København mhp. behandlingsplanlægning, hvori der typisk indgår tværfagligt samarbejde mellem Videncenter, den kommunale tandpleje og evt. specialtandlæger i ortodonti.

Kommentarer
ANNONCE