ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Dansk forskningsnyt:

Arkæologer udvinder DNA fra tandsten

Man kan udvinde betydeligt mere DNA fra tandsten end fra dentin. Det viser resultater fra ny forskning, hvor man har sammenlignet DNA-materiale fra 48 tænder mellem 5000 og 150 år gamle. 

Inden for arkæologien anvender man ofte dentin som kilde til udvinding af DNA, når man skal lave analyser på skeletmateriale af ældre dato; men på det seneste har forskerne fået øjnene op for et andet let tilgængeligt DNA-­depot: Tandsten.

En international forskergruppe med deltagelse af bl.a. lektor Hannes Schroeder fra Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet har sammenlignet DNA-­materiale fra dentin og tandsten i 48 tænder fra arkæologiske fund i tre verdensdele. De ældste af tænderne er 5.000 år gamle, de yngste godt 150 år.

Resultaterne viste, at der kunne udvindes betydeligt mere DNA fra tandsten end fra dentin.

Størstedelen af DNA’et i tandsten stammer fra de mikroorganismer, der er indlejret i materialet; men der findes også altid en mindre, men konstant forekommende mængde humant DNA, der formentlig stammer fra værtens neutrofile granulocytter, som har invaderet biofilmen på tænderne.

Forskerne påpeger dog, at den mængde humant DNA, der kan udvindes fra tandsten, er så lille, at det med de teknikker, man råder over i dag, ikke altid er muligt at foretage fx kønsbestemmelse på arkæologiske skeletmaterialer.

 

Mann AE, Sabin S, Ziesemer K, Vågene ÅJ, Schroeder H et al. Differential preservation of endogenous human and microbial DNA in dental calculus and dentin. Sci Rep 2018;8:9822. Ziesemer K, Ramos-Madrigal J, Mann AE, Brandt BW et al. The efficacy of whole human genome capture on ancient dental calculus and dentin. Am J Phys Anthropol 2019;168:496-509.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE