ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Folketingsvalg:

6 skarpe til Monika Rubin, Moderaterne

Valget er udskrevet! Men hvad vil politikerne på tandlægeområdet? Og hvordan vil de fremme tandsundheden i Danmark? Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere. Læs Venstres bud her.

Mange patienter med hoved-halskræft får senfølger i form af massive tandproblemer, men det offentlige giver via § 166 kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling og først, når skaden er sket. Vil du arbejde for, at tandbehandling bliver en del af det samlede kræftpakkeforløb? 

De nuværende tilskudsordninger er besværlige for patienterne at søge, da de i forvejen er i underskud af overskud pga. et kræftforløb.  Som det er nu, er der mulighed for tilskud, hvis man oplever mundtørhed og får et stort behandlingsbehov som følge af kræftbehandling. Og man skal kunne dokumentere, at behovet er opstået som følge af kræftbehandlingen. Det kan være er svært at dokumentere om et større behandlingsbehov skyldes kræftbehandlingen, mindre overskud til at passe sine tænder under hårdt sygdomsforløb, eller fordi tænderne har en alder, hvor de efterhånden trænger til at blive behandlet lidt mere. En tilgang til problemet kunne være, man sagde, at en del af ’kræftpakken’ indebar, at man fik 100 % tilskud til ”statusundersøgelse” og forebyggende behandling, indtil man raskmeldes. Skulle der så opstå et behandlingsbehov pludseligt, kunne man så søge om tilskud til behandling. Derved vil ansøgning kunne ske nemmere, da man vil have et kontinuerligt journalmateriale, hvor sygdomsaktiviteten samt patientens evne til selv at holde sine tænder er journalført.

Mange danskere får store tandproblemer pga. medicin, der har mundtørhed som bivirkning, og de fleste skal selv betale det meste af tandlægeregningen. Bør der indføres en tilskudsordning for dem, der har et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug? 

I Moderaterne mener vi, at det skal være let og overskueligt at forstå både tilskudsregler samt hvordan man får tilskud, hvem der kan få det, og hvor let eller svært det er at differentiere, om folk f.eks. er mundtøre pga. medicin eller andet. Man kan sammenligne det lidt med SKAT. Jo flere fradragsmuligheder der er, jo sværere er det at forstå sin forskudsopgørelse, og jo flere fejl sker der. Måske mange faktisk giver op på forhånd pga. kompleksitet. Tandlæger har knap nok overblik over de tilskudsmuligheder, der er nu, og hvordan de søges. Så vi vil godt stille spørgsmålstegn ved, om der er brug for flere tilskudsmuligheder. Vores bud er, at mange med mundtørhed er i den kategori, der hedder førtidspensionister eller pensionister, hvor dem, der har stram økonomi, i forvejen er dækket til en vis grad via helbredstillæget, der dækker, hvis der er økonomiske forhold, der gør det særligt vanskeligt (pensionsloven §14). 

Kontanthjælpsmodtagere kan via § 82a få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kroner. Der er dog en egenbetaling på 600 kroner, og hvis man er over 25 år, skal man også selv betale 35 % af den resterende tandlægeregning op til 10.000 kroner. Vil du arbejde for at afskaffe egenbetalingen for kontanthjælpsmodtagere? 

Ja. Denne befolkningsgruppe har det i forvejen svært, og fx også svært ved overhovedet at komme til lægen. Det skal ikke være økonomiske årsager, der afholder dem fra at søge tandlæge.  

Det offentlige betaler 100 % af lægeregningen, men kun cirka 15 % af tandlægeregningen. Skal det være billigere at gå til tandlæge – og i så fald for hvem og hvordan? 

I Moderaterne ville vi ønske, at vi havde økonomi til generelt at sidestille tandlægebesøg med lægebesøg og fjerne al egenbetaling. Men det vil være meget dyrt og ville gøre, at andet skulle nedprioriteres, og det er vi ikke sikre på, vi er klar til som samfund. Men vi bør kigge på tilskudsreglerne generelt. Det kunne være fornuftigt fx at gøre undersøgelse, røntgen, forebyggende behandling, tandrensning – og især parodontitis-behandling - 100 % dækket af tilskud. Vi tror, man vil kunne finde sygdom, inden behandlinger bliver for store og omfattende, og at vi kan forebygge og behandle flere infektioner i og omkring tænderne, hvilket vil reducere antallet af hjertebetændelsestilfælde, forebygge alzheimers mm. Dermed vil det generelt højne danskernes tandsundhed og gøre danskerne i stand til bevare flere tænder hele livet.  Det vil også hjælpe på patienter med mundtørhed, uagtet om det er en bivirkning af medicinen eller en anden årsag, til at forebygge, at der overhovedet bliver et behandlingsbehov. Alt sammen hvis patienterne selv forstår behovet for, at deres egen indsats er en vigtig del af, hvorvidt der opstår et behov for behandling. Generelt kan man økonomisk starte med at have fokus på undersøgelse og forebyggende behandling.  

Siden 2018, hvor tandlægeoverenskomsten blev opsagt, har skiftende regeringer lovet en ny model for voksentandplejen, men den er endnu ikke kommet. Vil du arbejde for, at en ny model for voksentandplejen bliver vedtaget inden for det næste år?

Ja, det er da ved at være på tide. Man kan vist snart ikke give Corona skylden for det mere. 

Skal der åbnes for, at andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik? 

Umiddelbart synes Moderaterne ikke, det skal være muligt – med samme argumentationsrække, som man oplever det i almen praksis. I vores optik er fagligheden langt det vigtigste, og det skal der aldrig være tvivl om. Patienterne vil ikke kunne gennemskue, om det er fagligheden, der dominerer på en klinik, der ikke er ejet af en tandlæge, eller økonomi. Men det vil vi undersøge nærmere, såfremt vi på et tidspunkt skal tage endeligt stilling til det. 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE