Artiklen diskuterer, hvad der er sket inden for forskningsetikken efter kulhydrateksperimenterne på Vipeholm.

Denne artikel belyser, hvorfor deltagernes menneskerettigheder blev negligeret, og hvorfor man tillod, at de blev udsat for lidelser, ud fra tre perspektiver: Institutionssverige som et miljø, berettigelsen af samfundsrelevant forskning samt etablering af videnskabelig integritet.

Kulhydratforsøgene på Vipeholm-anstalten 1947-1951 blev gennemført uden kendskab til nutidens etiske paradigme.

Med tilpasning til et frit marked med forstærkede krav til indtjening stiger faren for, at tandlægeprofessionen bevæger sig bort fra sin traditionelle rolle som sundhedsprofession med sundhedsetiske normer og værdier og en klar samfundskontrakt, hvor patientens tarv står centralt.

Autonomi, integritet og informeret samtykke er vigtige begreber i mødet med patient og forældre, og tandlægen må også indimellem være parat til at vikariere autonomi.