Her præsenteres et patienttilfælde med en mangeårig fistel i kinden, som blev undersøgt og behandlet af flere lægelige specialer, før den odontogene årsag blev erkendt.

Omhyggelig behandlingsplanlægning er afgørende for valg af relevant behandlingsmodalitet og at gennemføre behandlingen med et forudsigeligt og sikkert behandlingsresultat med god langtidsprognose og mindst mulig risiko for komplikationer.

To patienttilfælde med generel hypermobilitet illustrerer eksempler på anbefalinger og aktuelle behandlingsprincipper ved TMD belyst ved den svenske socialstyrelses retningslinjer for tandpleje.

Odontomet er den hyppigst forekommende odontogene tumor, som primært ses hos børn og yngre, og som oftest diagnosticeres tilfældigt i forbindelse med manglende frembrud af tænder. Kendskab til diagnostik og behandling af odontomet og dennes differentialdiagnoser er derfor væsentligt ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre, konkluderer forskere.

Diagnosen perifert odontogent myksom skal verificeres ved histologisk undersøgelse og behandles ved kirurgisk excision og curettage, konkluderer forskerne bag denne kasuistik.

Kæbeledsartroskopi er en god procedure til diagnostik og behandling af visse temporomandibulære dysfunktioner, når konserverende behandling har ingen eller minimal effekt. Proceduren kan reducere smerteintensiteten, forøge gabeevnen og eliminere knæk.

I overkæben udføres oftest Le Fort I-osteotomi, mens osteotomier i underkæben oftest omfatter corpus mandibulae (bilateral sagittal split osteotomi og hageplastik). Ortodontisk-kirurgisk behandling udføres oftest efter afsluttet vækst. Ortodontisk-kirurgisk behandling efter ”surgery first”-princippet kan anvendes hos udvalgte patientgrupper.

Lateral knoglegenopbygning af processus alveolaris før eller i forbindelse med implantatindsættelsen nødvendiggør en grundig behandlingsplanlægning, som bl.a. involverer en vurdering af knoglebredden, konkluderer forskerne bag denne oversigtsartikel.

Histologi og molekylærbiologisk undersøgelse bekræfter mistanke om monostotisk fibrøs dysplasi, og behandlingsplan laves i samråd med børneafdeling.

Kirurgisk behandling har som formål at skabe bedre plads til hjernen gennem at ekspandere kraniet, samtidig med at udseendet normaliseres. Virtuel planlægning af behandlingen bruges ved komplicerede tilfælde. Ved tilfælde af kraniosynostose som en del af et syndrom er behandlingstiden ofte lang og opdelt i flere trin, i takt med at kranie og ansigt udvikles og vokser.