Vertikal genopbygning af atrofieret mandibel med ”tent pole”-teknik

”Tent pole”-teknikken giver et forudsigeligt behandlingsresultat ved ekstrem vertikal atrofi, hvor mandiblens strukturelle integritet er udfordret. Behandlingen bør forbeholdes udvalgte patienter og bør ikke foretages, hvis mindre invasive behandlinger er mulige.

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Behandling af ekstrem atrofieret mandibel med ”tent-pole”-teknik
Introduktion - Ekstrem vertikal atrofi af den tandløse mandibel (højde under 7 mm på laveste sted) udfordrer de konventionelle behandlingsmuligheder for protetisk rehabilitering.”Tent pole”-teknikken er en forudsigelig metode til at genopbygge den ekstremt vertikalt atrofierede mandibel; Knogleopbygningen støttes af fire implantater indsat foran foramen mentale. Implantaterne fungerer som teltpæle til at aflaste genopbygningen under helingen. Mandiblen genopbygges via submental incision for at bevare blodforsyningen til blødtvævet intraoralt.

Patienttilfælde – En 71-årig kvinde henvises for rehabiliterende behandling på grund af ekstrem vertikal atrofi af mandiblen og manglende funktion af helprotese. I den funktionelle problemstilling indgår desuden manglende heling syv år efter behandling af corpus mandibulae-fraktur. Mandiblen blev genopbygget med autolog, posterior hofteknogle tilblandet BioOss. Knoglemassen blev understøttet af fire Nobel Active implantater. Behandlingen forløb uden komplikationer, frakturen helede, og mandiblens højde blev øget fra 5,4 mm præoperativt til 9,9 mm to år postoperativt.

Konklusion – ”Tent pole”-teknikken giver et forudsigeligt behandlingsresultat ved ekstrem vertikal atrofi, hvor mandiblens strukturelle integritet er udfordret. Behandlingen bør forbeholdes udvalgte patienter og bør ikke foretages, hvis mindre invasive behandlinger er mulige.

Klinisk relevans:

I tilfælde af ekstrem atrofi af processus alveolaris anbefales privatpraktiserende tandlæger at kende mulighederne for protetisk rehabilitering i hospitalsregi og i privat praksis for at kunne vejlede patienterne og henvise til relevant behandling.

info

Nr. 10 | 2017

info

Nr. 10 | 2017

forfattere

Kasper Stokbro

forskningsansvarlig overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, klinisk lektor, Syddansk Universitet, Odense

Jens Jørgen Thorn

Ledende overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg – Syddansk Universitetshospital