Temporomandibulær dysfunktion (TMD) – smerter fra kæbeled og tyggemuskler

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Temporomandibulær dysfunktion (TMD) er den hyppigste årsag til kroniske orofaciale smerter. Sådanne smerter fra kæbeled og tyggemuskler findes hos ca. 10 % af befolkningen, men anses kun for at være behandlingskrævende hos ca. 3 %. Det er karakteristisk, at smerterne provokeres eller forværres ved kæbefunktion som høj gabning eller langvarig tygning. Fra kæbeleddet optræder de som smertejag eller borende smerter lige foran øret og fra tyggemusklerne som murrende, trykkende og pressende smerter med diffus udbredelse. Smerterne fra kæbeleddet er moderate til svære i intensitet ved smertevoldende tilstande som kæbeledsartrose og svage til moderate ved myoser og myalgi i tyggemusklerne. Der er ingen direkte kausal behandling for smerterne, men det naturlige forløb er som regel gunstigt for lidelser lokalt i kæbeleddet, selvom tilstandene kan være langvarige. De kan i de fleste tilfælde reduceres eller lindres med god effekt ved farmakoterapi med paracetamol og ibuprofen. I tillæg hertil kan anvendes fysiurgiske metoder, herunder bidskinner, ligesom information og rådgivning er meget væsentligt for patientens smerteoplevelse.

info

Nr. 4 | 2010

info

Nr. 4 | 2010

forfattere

Merete Bakke

professor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet