Holdbarheden af rodbehandlede tænder, der forsynes med rodstifter, afhænger af så mange faktorer, at det ikke er praktisk muligt at udføre valide, randomiserede kontrollerede kliniske studier. Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse var at analysere tilfælde af komplikationer opstået på tænder restaureret med rodstifter og opbygninger i et forsøg på at identificere faktorer, der synes at prædisponere for komplikationer og/eller for særlige typer af komplikationer. Vi udsendte et spørgeskema til alle privatpraktiserende tandlæger i Danmark med en opfordring til at udfylde og indsende et skema, såfremt man modtog en patient, der havde komplikationer i forbindelse med en rodstiftretineret restaurering. Ved hjælp af skemaet indsamledes informationer vedrørende patienten og tanden samt de anvendte behandlingsteknikker og materialer. Over en treårig periode modtog vi 260 udfyldte spørgeskemaer fra 171 tandlæger. De 260 restaureringer havde, inden der opstod komplikationer, haft en holdbarhed på mellem tre måneder og 38 år med en middellevetid på 11 år. 61 % af restaureringerne havde siddet i munden mindre end 10 år, inden der opstod komplikationer. Rodfraktur var den hyppigst rapporterede komplikation efterfulgt af løsning af rodstiften og fraktur af rodstiften. Den statistiske analyse viste, at rodfrakturer optrådte hyppigere end løsning af stiften eller stiftfraktur, såfremt der var blevet anvendt koniske rodstifter frem for cylindriske rodstifter. Hyppigheden af rodfraktur frem for løsning af stift eller stiftfraktur var større, jo længere tid restaureringen havde siddet i munden, inden der opstod komplikationer. Stiftfraktur sås hyppigere hos mandlige end hos kvindelige patienter. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen konkluderede vi, at koniske rodstifter var forbundet med en højere risiko for rodfraktur end cylindriske rodstifter. Artiklen er baseret på artiklen: A survey of failed post-retained restorations, som tidligere er publiceret i Clin Oral Investig 2008; 12: 37-44.