Tanddannelsesforstyrrelser som følge af strålebehandling og/eller kemoterapi i tidlig barnealder

I denne oversigtsartikel gennemgås de almindeligste cancerformer, deres typiske behandlingsforløb og varighed og de typiske tandforandringer, som kan ses efter cancerbehandling i barndommen. Artiklen omhandler også sundhedsloven og henvisningspraksis samt aktuelle anbefalinger.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Årligt diagnosticeres omtrent 200 børn (< 18 år) med en cancersygdom. Akut lymfatisk leukæmi (ALL) og hjernetumorer udgør de hyppigste cancerformer hos børn med over halvdelen af tilfældene. Cancer i øvrige organsystemer er sjældnere forekommende. Grundet store fremskridt inden for cancerbehandling de senere år overlever op mod 90 % af de børn, som diagnosticeres med cancer, i dag. Cancerbehandlingen kan imidlertid påvirke barnets vækst, udvikling og organfunktioner, og ofte påvirkes tændernes mineralisering, hvilket kan resultere i varierende grader af tanddannelsesforstyrrelser og afbrudt tanddannelse. I denne artikel gennemgås de almindeligste cancerformer, deres typiske behandlingsforløb og varighed og de typiske tandforandringer, som kan ses efter cancerbehandling i barndommen. Artiklen omhandler desuden sundhedsloven og henvisningspraksis med relevans for området samt aktuelle anbefalinger for så vidt angår forebyggende tandbehandling hos børn og unge med cancer.

Klinisk relevans:

Årligt diagnosticeres omtrent 200 børn med en cancersygdom. Prognoserne er overordnet gode, og den samlede forventede overlevelse er på godt over 80 %. Cancerbehandlingen kan imidlertid påvirke barnets vækst og udvikling, og en del (omkring 50 %) har senfølger som konsekvens af cancerbehandlingen. Tandlæger vil derfor møde patienter med senfølger i børne- og ungdomstandplejen og senere, når de kommer i privat praksis som voksne. Cancerbehandlingen kan medføre varierende grader af mineraliserings- og tanddannelsesforstyrrelser, hvilket i nogle tilfælde kan føre til øget risiko for tidligt tandtab, omfattende behandlingsbehov og hvis ubehandlet til væsentlig funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at kende til de forskellige typer af afvigelser for at kunne iværksætte optimal forebyggelse og relevant tandbehandling og vurdere, om henvisning til specialiseret oral rehabiliterende behandling er nødvendigt.

info

Nr. 12 | 2023

info

Nr. 12 | 2023

forfattere

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Jette Daugaard-Jensen

overtandlæge, centerleder, Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet

Hilde Hylland Uhlving

afdelingslæge, ph.d., Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, København

Liv Andres-Jensen

afdelingslæge, ph.d., Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, København

Xenia Hermann

overtandlæge og leder, Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet, København

Nuno Vibe Hermann

lektor, ph.d., dr.odont., Pædodonti og Klinisk Genetik, Sektion 2, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

emner