57-årig mand med omfattende ansigtslæsioner og multiple frakturer i ansigtsskelettet efter skudtraume med haglgevær i suicidalt øjemed. Han gennemgår initialt en kompliceret operation, hvor tilbageværende knogle- og bløddele reponeres.
Kasuistik
DATO:
Dansk
English
Baggrund
Skudtraumer mod ansigtet kan forårsage svære skader med komplicerede behandlingsforløb, der kræver multidisciplinært samarbejde. Hvert eneste tilfælde er unikt, og skudtraumer mod ansigtet forekommer meget sjældent i Danmark. Erfaringerne med behandling af skudtraumer er derfor begrænset, og der er behov for belysning af de enkelte patienttilfælde for erfaringsudveksling.
Patienttilfælde
57-årig mand med omfattende ansigtslæsioner og multiple frakturer i ansigtsskelettet efter skudtraume med haglgevær i suicidalt øjemed. Han gennemgår initialt en kompliceret operation, hvor tilbageværende knogle- og bløddele reponeres. Indlæggelsesperioden er 32 dage, hvor der undervejs er behov for yderligere to operationer. Fremadrettet er der planlagt rekonstruktion med både knogle- og bløddelstransplantater. Behandlingsforløbet fremstilles fra den første kontakt med ambulancen til planlægning af rekonstruktionen.
Klinisk relevans:
Skudtraumer mod ansigtet behandles i sygehusregi med både primær og sekundær rekonstruktion af blødtvæv og knogle i samarbejde mellem flere specialer, herunder specialtandlæger i tand-, mundog kæbekirurgi. Patienterne får ofte ændret udseende på grund af arvævskontraktioner og større knogledefekter, hvilket også gør rekonstruktion af god tyggefunktion vanskelig. Ved rehabilitering af tyggefunktionen vil der være behov for tæt samarbejde mellem patientens egen tandlæge og den involverede kæbekirurgiske afdeling.
forfattere
Mette Werner Linderup
tandlæge i videreuddannelse, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital og Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Jytte Buhl
uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital
Johan Blomlöf
overtandlæge, docent, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Sven Erik Nørholt
klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

