Kasuistik
DATO:
Dansk
English
Silent sinus syndrom er en relativt sjælden forekommende lidelse karakteriseret ved ensidig skrumpning af kæbehulen. Tilstanden forekommer oftest i 30-40-årsalderen og præsenterer sig klinisk ved en volumenforøgelse af øjenhulen og tiltagende nedsynkning af øjet. Ætiologien og patogenesen er ukendt, men menes at kunne udvikles sekundært til kronisk kæbehulebetændelse. Silent sinus syndrom kan behandles konservativt, men den accepterede behandling er funktionel endoskopisk sinuskirurgi, med henblik på at genskabe normale trykforhold i kæbehulen. Rekonstruktion af bunden i øjenhulen foretages ved kosmetiske gener. I nærværende artikel præsenteres en 46-årig mand med silent sinus syndrom, og de behandlingsmæssige samt differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.
forfattere
Lars Nygaard Madsen
tandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Thomas Jensen
forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

