Introduktion
Der er ofte en tæt eller direkte anatomisk relation mellem bunden af sinus maksillaris og rodspidserne svarende til såvel præmolarer som molarer. Tandlæger bør derfor have kendskab til symptomer på kronisk sinuitis maksillaris med en odontogen årsag, herunder ætiologiske faktorer.

Formål
Formålet med nærværende undersøgelse var at belyse, hvilke dentale foci og behandlinger der hyppigst forårsagede kronisk unilateral sinuitis maksillaris hos patienter henvist med henblik på kirurgisk behandling på Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, i en 10-årig periode.

Materiale og metode
Journalmateriale fra perioden 1. januar 2000 til 31. december 2009 blev gennemgået af øre-næse-hals-læge og tandlæge under videreuddannelse i tand-, mund- og kæbekirurgi med fokus på patienter med kronisk sinuitis maksillaris med en odontogen årsag, hvor en af følgende kirurgiske behandlinger blev foretaget: Endoskopisk åbning af kæbehule, drænage af kæbehule, sinoskopi og endonasal trepanation af kæbehule.

Resultater
I alt blev 788 patienter identificeret med kronisk sinuitis maksillaris, hvor kirurgisk behandling blev foretaget. Prævalensen af en odontogen oprindelse var 37 (4,7 %) patienter. Der blev ikke identificeret tilfælde med bilateral sinuitis maksillaris i denne gruppe. Symptomerne havde persisteret i op til et år hos 67,5 % af patienterne ved første konsultation. Kronisk sinuitis maksillaris med en odontogen oprindelse var ofte associeret med tandekstraktion, rodfyldningsoverskud og apikal opklaring. Således var 59 % af tilfældene opstået i forbindelse med tandbehandling.

Konklusion
Såvel dental infektion som tandbehandling kan være associeret med kronisk unilateral sinuitis maksillaris. Over halvdelen af tilfældene opstod i forbindelse med tandbehandling.