Saliva som diagnostisk redskab – muligheder og begrænsninger

I de seneste årtier har der været en hastig udvikling indenfor OMIC-teknologier, især indenfor genomics og proteomics, men også metabolomics, hvilket betyder, at vi i fremtiden vil kunne anvende spyt til påvisning af sygdomsmarkører i den daglige kliniske praksis i langt større omfang end i dag.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Der har især indenfor de seneste år været en stigende interesse for brugen af spyt som diagnostisk redskab. Der er en række fordele ved at anvende spyt frem for blod og andre kropsvæsker i forbindelse med sygdomsopsporing, diagnostik samt monitorering af sygdomsprogression og behandlingseffekt, idet spyt er nemt, billigt og smertefrit at opsamle. Imidlertid har brugen af spyt været begrænset af manglen på sensitivitet og specificitet, manglende korrelation mellem biomolekyler i blod og spyt, og døgnvariationer i spytflow og -sammensætning. I de seneste årtier har der været en hastig udvikling indenfor OMIC-teknologier, især indenfor genomics og proteomics, men også metabolomics, hvilket betyder, at vi i fremtiden vil kunne anvende spyt til påvisning af sygdomsmarkører i den daglige kliniske praksis i langt større omfang end i dag.

info

Nr. 3 | 2015

info

Nr. 3 | 2015

forfattere

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet