Sådan optimerer du behandlingsresultatet

En rodfyldning af god kvalitet er af afgørende betydning for behandlingsresultatet, mens materialer og teknikker betyder mindre, konkluderer forskere.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Et vellykket udfald af en endodontisk behandling hænger nøje sammen med veludførte behandlingsprocedurer. En korrekt placeret oplukningskavitet af passende størrelse og med adgang i lige linje til kanalerne er en forudsætning for, at efterfølgende endodontiske procedurer kan udføres tilfredsstillende. Rodmålet fastlægges under aseptiske betingelser ved hjælp af en elektronisk apexlokalisator i kombination med røntgenoptagelser, typisk efter koronal udvidelse. Derefter udrenses og formes rodkanalerne, i langt de fleste tilfælde ved hjælp af roterende eller reciprokerende NiTi-instrumenter. Dette sker under hyppig skylning, sædvanligvis med natriumhypoklorit i lav koncentration. Når denne kemomekaniske instrumentering er vel gennemført, er rodfyldning det næste vigtige skridt. En rodfyldning af god kvalitet, dvs. afsluttet højst 2 mm fra den radiologiske apex og uden utætheder, er af afgørende betydning for behandlingsresultatet, mens materialer og teknikker betyder mindre. Endelig bør tanden forsynes med en permanent restaurering hurtigst muligt efter rodfyldningen med henblik på at undgå frakturer og reinfektion. Hvis disse procedurer gennemføres tilfredsstillende, kan man forvente høje succesrater.

Klinisk relevans:

Som klinikere bestræber vi os på at friholde patienterne for infektiøse foci og samtidig bevare så mange tænder som muligt i funktionsdygtig stand. I forbindelse med infektiøse endodontiske tilstande er en systematisk tilgang til behandlingsprocedurerne, herunder korrekt oplukning, aseptiske arbejdsgange, biomekanisk udrensning og en tæt rodfyldning, nødvendige forudsætninger for at opnå sunde forhold. En vellykket behandling sikrer, at tanden hurtigt kan forsynes med en permanent restaurering, så rodkanalsystemet kan blive effektivt forseglet.

info

Nr. 2 | 2023

info

Nr. 2 | 2023

forfattere

Victoria Dawson

lektor, ph.d., Department of Endodontics, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden

Elisa Kristin Arnarsdóttir

tandlæge, MSc, Private Practice in Reykjavik, Iceland, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland

Leona Malmberg

lektor, senior consultant, DDS, Department of Endodontics, Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden

Homan Zandi

assistant professor, ph.d., Department of Endodontics, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway

Merete Markvart

adjunkt, tandlæge, ph.d., Sektion for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet