Et vellykket udfald af en endodontisk behandling hænger nøje sammen med veludførte behandlingsprocedurer. En korrekt placeret oplukningskavitet af passende størrelse og med adgang i lige linje til kanalerne er en forudsætning for, at efterfølgende endodontiske procedurer kan udføres tilfredsstillende. Rodmålet fastlægges under aseptiske betingelser ved hjælp af en elektronisk apexlokalisator i kombination med røntgenoptagelser, typisk efter koronal udvidelse. Derefter udrenses og formes rodkanalerne, i langt de fleste tilfælde ved hjælp af roterende eller reciprokerende NiTi-instrumenter. Dette sker under hyppig skylning, sædvanligvis med natriumhypoklorit i lav koncentration. Når denne kemomekaniske instrumentering er vel gennemført, er rodfyldning det næste vigtige skridt. En rodfyldning af god kvalitet, dvs. afsluttet højst 2 mm fra den radiologiske apex og uden utætheder, er af afgørende betydning for behandlingsresultatet, mens materialer og teknikker betyder mindre. Endelig bør tanden forsynes med en permanent restaurering hurtigst muligt efter rodfyldningen med henblik på at undgå frakturer og reinfektion. Hvis disse procedurer gennemføres tilfredsstillende, kan man forvente høje succesrater.