Rusmidlers biologi og virkningsmekanisme

I den akutte situation vil stoffer som GHB og heroin ofte være associeret med dyb koma, mens cocain og amfetamin øger sympatikustonus, og patienten har typisk en voldelig eller aggressiv fremtoning.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Omkring 33.000 danskere har et skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, og tandlæger vil derfor helt naturligt komme i kontakt med denne patientpopulation.

Tegn på misbrug kan til tider detekteres i næse, svælg og mundhule, og formålet med denne artikel er kort at gennemgå virkningsmekanismerne for en række velkendte rusmidler, herunder heroin, cannabis, khat, amfetamin, cocain, gamma-hydroxy-butyrat (GHB), ketamin, LSD og psilocybin.

I den akutte situation vil stoffer som GHB og heroin ofte være associeret med dyb koma, mens cocain og amfetamin øger sympatikustonus, og patienten har typisk en voldelig eller aggressiv fremtoning.

Klinisk relevans:

En halv til en hel procent af voksne danskere har skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, og tandlæger vil ofte se de kroniske følgevirkninger af stofmisbrug og i sjældne tilfælde komme i kontakt med akut intoksikerede patienter. Et vist kendskab til virkningsmekanismerne, eventuelle antidoter og især nomenklaturen/gadeslang kan i disse tilfælde være særdeles nyttigt, om end rusmiddelanamnesen også kan være vildledende. Brugerne får ikke altid den vare, de regner med, men uanset agens er stofmisbrug et symptom på risikoadfærd og forbundet med en høj dødelighed.

forfattere

Henrik Horwitz

læge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

emner