Risikofaktorer, som kan indvirke på gener og patienttilfredshed efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar

Nærværende artikel har til formål at beskrive den nuværende viden om de forskellige patientrelaterede, anatomiske, patologiske og kirurgiske risikofaktorers indvirkning på varigheden og graden af de postoperative gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inklusive anbefalinger til bedring af patienttilfredsheden og livskvaliteten efter behandlingen.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3) er almindeligvis forbundet med postoperative gener af ca. en uges varighed. Imidlertid kan patientrelaterede, anatomiske, patologiske og kirurgiske risikofaktorer indvirke på varigheden og graden af de postoperative gener. Patientens oplevelse af behandlingen og livskvaliteten umiddelbart efter operationen påvirkes ved svære postoperative gener. Stigende alder, rygning, overvægt, kompromitteret immunrespons, præoperativ dårlig mundhygiejne, smerter og infektion omkring M3, pericoronitis, menstruationscyklus, tandens impaktering og vinkling i mandiblen, operationsvarigheden og mindre kirurgisk erfaring er kendte risikofaktorer, som kan forværre varigheden og graden af generne efter kirurgisk fjernelse af M3. Kendskab til de forskellige risikofaktorer og deres indflydelse på de postoperative gener er derfor vigtigt for at bedre patienttilfredsheden. Forskellige informative, profylaktiske og farmakologiske foranstaltninger kan derfor anvendes med det formål at reducere varigheden og graden af de postoperative gener. Nærværende artikel har til formål at beskrive den nuværende viden om de forskellige patientrelaterede, anatomiske, patologiske og kirurgiske risikofaktorers indvirkning på varigheden og graden af de postoperative gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inklusive anbefalinger til bedring af patienttilfredsheden og livskvaliteten efter behandlingen.

Klinisk relevans:

Kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar er forbundet med postoperative gener, såsom smerte, hævelse og nedsat gabeevne. Patientrelaterede, anatomiske, patologiske og kirurgiske faktorer kan have væsentlig indflydelse på varigheden og graden af disse postoperative gener, som kan være medvirkende til at mindske patientens tilfredshed med behandlingen og aktuelle livskvalitet efter operationen. Kendskab til disse risikofaktorer er derfor vigtigt, så relevante forebyggende foranstaltninger kan iværksættes for at mindske graden af postoperative gener efter operationen og derved bedre patienttilfredsheden. 

forfattere

Thomas Starch-Jensen

klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Marie Kjærgaard Larsen

adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Sven Erik Nørholt

klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Jan Wolff

professor, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Kasper Stokbro

forskningsansvarlig overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, klinisk lektor, Syddansk Universitet, Odense

Jens Jørgen Thorn

Ledende overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg – Syddansk Universitetshospital

Simon Storgård Jensen

professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet