Reumatoid artritis rubriceres under de kroniske polyartikulære ledsygdomme. Ætiologien er ukendt. Diagnosen baseres på påvisning af hævede led og laboratoriefund. Nye klassifikationskriterier muliggør tidlig opsporing og behandling af reumatoid artritis, hvilket forbedrer prognosen. Den typiske kliniske præsentation er en kvinde med symmetrisk involvering af distale ekstremitetsled. Ubehandlet forløber sygdommen progressivt med leddestruktion, funktionstab og betydelig comorbiditet. Farmakologisk behandling kan hos flertallet af patienter kontrollere sygdomsaktiviteten og forebygge leddestruktion. Sjögrens syndrom er den hyppigste bindevævssygdom og rammer fortrinsvis kvinder. Kronisk immunbetændelse i spyt- og tårekirtler medfører nedsat spyt- og tåreproduktion og heraf afledte tørhedsgener. Sygdomsmanifestationer uden for eksokrine organer ses hyppigt i form af led- og muskelsmerter, træthed og Raynauds fænomen. Behandlingen har karakter af symptomlindring, idet kurativ behandling ikke kendes. Ca. 5 % af patienter fulgt i hospitalsregi udvikler malignt lymfom, alligevel er den totale mortalitet på niveau med baggrundsbefolkningen.