Artiklens formål er at foretage en systematisk litteraturgennemgang med henblik på at undersøge holdbarheden af restaureringer i primære tænder samt årsager til restaureringssvigt.
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Baggrund
Der anvendes mange forskellige materialer med specifikke indikationer i forbindelse med restaurering af primære tænder.
Formål
En systematisk litteraturgennemgang med henblik på at undersøge holdbarheden af restaureringer i primære tænder samt årsager til restaureringssvigt.
Metoder
Der blev foretaget indledende litteratursøgning i elektroniske databaser, og udvalgte referencer blev nærlæst med henblik på at finde longitudinelle kliniske undersøgelser, der evaluerede holdbarheden af restaureringer (klasse I, klasse II og kroner) med forskellige materialer i primære tænder med mindst et års opfølgning.
Resultater
31 undersøgelser blev inkluderet i den kvalitative analyse, og der blev fundet en høj risiko for bias. I alt blev 12.047 restaureringer evalueret, og den årlige fejlrate (ÅFR) androg 12,5 % med en betydelig variation (0-29,9 %). Komposit plast havde de laveste fejlrater (1,7-12,9 %). Rustfri stålkroner havde den højeste succesrate (96,1 %). Klasse I-fyldninger og fyldninger, der var udført efter anlæg af kofferdam, havde generelt bedre ÅFR. Den hyppigste årsag til fyldningssvigt var sekundær caries (36,5 %).
Konklusioner
Et stort antal fyldningssvigt skyldtes cariesrecidiv, hvilket understreger behovet for en sundhedsfremmende tilgang til cariesbehandlingen. De store variationer i fejlrater mellem materialerne kan hænge sammen med børnenes adfærd under behandlingen, som fordrer korte behandlingstide
Klinisk relevans:
Tandlæger, som arbejder med børnepatienter, bør hæfte sig ved følgende resultater:
Kompositplast havde den laveste årlige fejlrate (1,7-12,9 %), og stålkroner havde den højeste succesrate (96,1 %).
Fejlraten var mindre ved rene klasse I-restaureringer og ved brug af kofferdam.
Den hyppigste årsag til fyldningssvigt var sekundær caries (36,5%).
Da mange fyldningssvigt skyldtes cariesrecidiv, er det påkrævet, at behandlerne inddrager sundhedsfremmende tiltag i deres daglige arbejde.
Børnenes adfærd under behandlingen kan påvirke kvaliteten af det færdige arbejde. Man bør derfor tilstræbe korte behandlingsseancer og god kontrol over behandlingssituationen.
forfattere
Luiz Alexandre Chisini
Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
Kauê Collares
Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
Mariana Gonzales Cademartori
Department of Pediatric Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
Luìsa Jardim Corrèa de Oliveira
School of Dentistry, Catholic University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
Marcus Cristian Muniz Conde
Department of Graduate Program in Dentistry, School of Dentistry, Univates, Lajeado, RS, Brazil
Flàvio Fernando Demarco
Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
Marcos Britto Corréa
Department of Restorative Dentistry, School of Dentistry, Federal University of Pelotas, Pelotas, RS, Brazil
