Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Resterende tænder, kardiovaskulær sygdom og død blandt ældre danskere: Formålet var at undersøge associationer mellem tandtab og udvikling over 5-12 år, af kardiovaskulær sygdom og død. I alt deltog 1474 mænd og 1458 kvinder, født i enten 1922, 1932, 1942 og 1952 fra det danske MONICA- opfølgningsstudie (MONitoring trends in and determinants of CArdiovascular disease) i 1987-88 og 1993-94. Alle deltagere blev fulgt op i danske registre for udvikling af kardiovaskulær sygdom, herunder koronar hjertesygdom, slagtilfælde og død af disse sygdomme. Resultaterne viste, at tandtab, over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 7.5 år, var stærkt korreleret med forekomst af slagtilfælde og i mindre grad associeret med forekomst af kardiovaskulær og koronar hjertesygdom. Sammenlignet med de deltagere, der havde flest tilbageblivende tænder, havde tandløse 3 gange større risiko for at udvikle et slagtilfælde (HR3.25; 95% CI:1.48-7.14), og risikoen for at udvikle kardiovaskulær sygdom var forøget med 50%. Risikoen for koronar hjertesygdom var forøget med 31%, men var ikke-signifikant når der blev justeret for uddannelse, alder, rygning, diabetes, alkoholforbrug, systolisk blodtryk og BMI. Styrken af associationerne var ens for mænd og kvinder. Disse fund kan have implikationer for fremtidig forebyggelse af kardiovaskulær sygdom generelt og i særdeleshed forebyggelse af slagtilfælde, da tandtab kan medvirke til at identificere grupper i befolkningen med særlig fremtidig risiko for kardiovaskulære lidelser.
forfattere
Berit Lilienthal Heitmann
professor, ph.d., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
Michael Gamborg
statistician, Research Unit for Dietary Studies, Institute of Preventive Medicine, Copenhagen University Hospital
