Rekonstruktion med frit mikrovaskulært fibulatransplantat efter hemimandibulektomi

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Rekonstruktion af mandiblen efter hemimandibulektomi med et frit vaskulariseret fibulatransplantat er en forholdsvis ny behandling, som blev mulig efter udvikling af mikrovaskulær kirurgisk teknik. I artiklen præsenteres en 47-årig mand med ameloblastom svarende til venstre corpus og ramus mandibulae, og operationsteknikken beskrives. I et tværfagligt samarbejde blev tumor reseceret en bloc. Herefter blev venstre side af mandiblen, inklusive processus condylaris, genopbygget i samme seance med et vaskulariseret knogletransplantat fra fibula. Patienten er velfungerende og uden funktionelle eller kosmetiske gener. De i litteraturen rapporterede langtidsresultater for denne operationsteknik med hensyn til funktion og æstetik er tilfredsstillende og veldokumenterede. Konklusion – Det mikrovaskulære anastomoserede fibulatransplantat er en sikker og veldokumenteret metode til rekonstruktion af mandiblen efter hemimandibulektomi med tilfredsstillende langtidsresultater. Dette er et eksempel på en behandling, hvor velfungerende multidisciplinært samarbejde omkring diagnostik, behandlingsplanlægning og behandling er nødvendigt.

info

Nr. 11 | 2009

info

Nr. 11 | 2009

forfattere

Mette Marcussen

specialtandlæge, ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital

Søren Hillerup

professor emeritus, specialtandlæge, dr. et lic.odont., Kæbekirurgisk konsulent for Patienterstatningen

Mikael Andersen

overlæge, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårs- behandling, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø