Tabet af psykiske funktioner ved demens gør, at en optimal kommunikation til denne patientgruppe kræver individuel omhu og tid. Ofte kan en behandlingsplan være forbundet med store etiske overvejelser.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
På mange måder resulterer aldring blot i langsommere somatiske og psykiske processer og funktioner, hvis ikke der er sygdom involveret. Den demografiske ændring i befolkningens sammensætning vil resultere i flere ældre, og flere ældre med demenssymptomer vil blive en del af tandplejen.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af demente vil stige med 50 % i løbet af de næste 15 år.
Tabet af psykiske funktioner ved demens gør, at en optimal kommunikation til denne patientgruppe kræver individuel omhu og tid. Ofte kan en behandlingsplan være forbundet med store etiske overvejelser.
Klinisk relevans:
Normalt er der ikke store odontologiske problemer ved behandling af ældre, men er de psykiske og psykologiske funktioner reduceret så meget, at en optimal daglig funktion kun kan opretholdes med ekstern hjælp, kan kommunikation og behandling blive en stor udfordring for tandlægeteamet. Jo større kendskab man har til problemerne, jo bedre kan man være forberedt, og jo bedre vil kliniktiden kunne udnyttes, når patienter med psykisk funktionsnedsættelse skal behandles.
forfattere
Erik Friis-Hasché
lektor emeritus, dr.odont. et cand.art.psych., Sektion for Cariologi, Endodonti og Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Gunilla Nordenram
docent, ph.d., Institutionen för Odontologi, Karolinska Institutet, Stockholm


