Formål

Formålet med studiet var at undersøge langtidsoverlevelsen af rodfyldte tænder med særligt fokus på betydning af den koronale restaurering. 

Materiale og metoder

I undersøgelsen indgik patienter, som havde fået rodbehandlet en eller flere tænder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, i perioden 2014-2019. Præoperative kliniske og adiologiske fund blev hentet i patientjournalen, og inkluderede patienter blev tilbudt en opfølgende klinisk og radiologisk undersøgelse af deres rodbehandlede tænder i 2024-2025. Faktorer, der påvirkede overlevelsen af rodfyldte tænder, inklusive restaureringstype, blev analyseret ved hjælp af Cox-regressionsanalyse. Gennemsnitlig observationstid var otte år.

Resultater

I alt deltog 119 patienter med 165 rodfyldte tænder; indirekte restaureringer omfattede 73 patienter, og 92 havde fået en direkte restaurering. Ud af de 165 tænder var 55 blevet ekstraheret. Der sås en statistisk signifikant bedre overlevelse af rodfyldte tænder, der havde modtaget en indirekte restaurering sammenlignet med en direkte restaurering (HR: 0,44; P = 0,02; CI: 0,22-0,87). Rodfyldningstæthed var associeret med bedre overlevelse, og lavt marginalt knogleniveau var associeret med dårligere overlevelse. 

Konklusion

Studiet viste en signifikant bedre langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer fremfor direkte restaureringer. Resultatet skal tages med forbehold for en sandsynlig selektion af, hvilke tænder man vælger at restaurere med en indirekte restaurering.