Igennem de seneste to årtier er der fremkommet nye principper og strategier for fremme af sundheden, især takket være arbejdet inden for folkesundhedsvidenskaben og internationale sundhedsorganisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen. Det udvidede sundhedsbegreb, som foruden sygdommes biomedicinske egenskaber også omfatter livskvalitetsdimensioner, har stimuleret udviklingen af nationale sundhedspolitikker, der indbefatter sociale sundhedsdeterminanter. Evidens inden for oral sundhedsfremme er vokset betydeligt i de seneste tre årtier og udfordringerne i at omsætte viden til handlingsprogrammer er store. Oral sundhedsfremme omfatter politiske initiativer inden for f.eks. fødevare- og tobaksindustrierne, miljø i form af f.eks. sikkert vand og sanitære forhold, og effektiv anvendelse af fluor til forebyggelse af caries. Sunde miljøer for sundhed såsom skolesundhedsprogrammer er væsentlige for sundhedsfremme og en sund livsstil blandt børn og unge. Sundhedsformidling er et nøgleelement til fremme af sundheden og kræver grundig tilrettelæggelse baseret på teorier om sundhedsrelateret adfærd. Endelig er der over hele verden, selv i de nordiske lande hvor der i de senere år er sket forbedringer i kvalitet af sundhedspleje, et udpræget behov for omlægning af sundhedstjenesterne hen imod sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Denne rapport understreger, hvorledes de grundlæggende principper og strategier i sundhedsfremme ligeledes gælder for fremme af oral sundhed. Det er vigtigt at evaluere lokale programmer for oral sundhed som en del af systematisk informationsindsamling om cost-effectiveness og processer, og til erfaringsformidling i oral sundhedsfremme på tværs af landegrænser. Afslutningsvis diskuteres integreringen af oral sundhed i sundhedsfremme og forebyggelse af kroniske sygdomme som foreslået af WHO’s Globale Oral Sundhedsprogram.