Periapikal og endodontisk status i det permanente tandsæt hos patienter med hypofosfatæmisk rakitis

Sekundær artikel

DATO:

Dansk

English

Introduktion – Hypofosfatæmisk rakitis (HR) er en sjælden, arvelig sygdom, hvor der ofte er rapporteret spontan apikal parodontitis. De fleste tidligere rapporter er imidlertid baseret på relativt små patientmaterialer og publiceret, inden sygdommen kunne verificeres genetisk eller biokemisk. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive de periapikale og endodontiske forhold hos patienter med genetisk og/eller biokemisk verificeret HR. Materiale og metoder – De patienter, der indgår i denne undersøgelse, blev rekrutteret gennem et stort medicinsk studium af HR i Danmark og gennemgik en klinisk-radiologisk-odontologisk undersøgelse. I denne artikel rapporteres de endodontiske og periapikale fund fra den radiologiske undersøgelse. Resultater – I alt 52 patienter i alderen fra 5,7 til 74,5 år indgik i undersøgelsen. Patienterne havde et stort antal tænder med endodontisk behandling og/eller periapikale patologiske forhold. Antal afficerede tænder steg med alderen, medens der ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant association med køn. I den yngste aldersgruppe var det udelukkende incisiver og hjørnetænder, der var afficeret, medens præmolarer og molarer udgjorde en relativt større andel af de afficerede tænder i de ældre aldersgrupper. Konklusion – Endodontisk behandling og periapikale problemer er hyppigt forekommende hos HR-patienter, og antallet af afficerede tænder stiger med alderen. Behovet for endodontisk behandling hos denne patientgruppe er stort.

info

Nr. 8 | 2012

info

Nr. 8 | 2012