De periapikale inflammatoriske forandringer forårsaget af nekrose og bakterievækst i pulpa, apikal parodontitis og radikulær cyste, er velbeskrevet i litteraturen, men ofte er de histologiske beskrivelser stereotype. Apikal parodontitis er ikke bare granulationsvæv, men kan være alt fra absces til arvæv. Radikulær cyste anses for en simpel diagnose, et epitelbeklædt hulrum med inflammation i bindevævskapslen, men histologisk er billedet ikke diagnostisk og må altid sammenholdes med klinikken, før en endelig diagnose stilles. Endvidere er der på histologisk grundlag ikke sjældent problemer med den simple proces at afgøre, hvorvidt der rent faktisk er tale om en cyste. Årsagerne til mulige fejltolkninger omtales i artiklen, og det vil fremgå, at klinikeren kan hjælpe patologen i den diagnostiske proces. Kan det i øvrigt ikke være lige meget, om det er en apikal parodontitis eller en cyste? Ændrer det behandlingen? I de fleste tilfælde gør det ikke, idet behandlingen er foretaget i forbindelse med fjernelsen af det periapikale patologiske væv, men i forbindelse med opfølgende undersøgelser kan den apikale proces’ natur vise sig interessant og måske forklare en manglende effekt af den udførte behandling.