Parodontitis og tandplejevaner hos gravide

Formålet med denne artikel er dels at opdatere det tandfaglige personale om sammenhængen mellem graviditet og parodontitis, dels at bidrage med epidemiologisk viden om gravides parodontale status og tandplejevaner.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Gravide kvinder er i særlig risiko for at udvikle parodontale sygdomme under graviditeten. Endvidere er der evidens for, at både daglig hjemmetandpleje og regelmæssige tandlægebesøg kan reducere forekomsten af parodontal inflammation hos gravide. Formålet med denne artikel er dels at opdatere det tandfaglige personale om sammenhængen mellem graviditet og parodontitis, dels at bidrage med epidemiologisk viden om gravides parodontale status og tandplejevaner.

Ubehandlet parodontitis under graviditeten kan være associeret med graviditets- og fødselskomplikationer såsom præterm fødsel, lav fødselsvægt, præeklampsi og gestationel diabetes mellitus. Behandling af parodontitis under graviditeten kan formentlig medvirke til at reducere nogle af disse graviditets- og fødselskomplikationer. Prævalensen af parodontitis blandt danske gravide er ikke opgjort. En opgørelse fra Tandlægeforeningen viser imidlertid, at under halvdelen af kvinder  under 40 år besøgte tandlægen i 2024. Dette indikerer, at en betydelig andel af kvinder i den fertile  alder ikke modtager regelmæssig tandpleje. Samlet set peger dette på, at den parodontale sundhed kan  være utilfredsstillende, og at der således er behov for målrettede tiltag, der kan fremme den parodontale sundhed hos danske gravide.  

Klinisk relevans:

Ubehandlet parodontitis under graviditeten kan udover forværring af den gravides parodontale status have kort- og langvarige konsekvenser for både mor og barn. Det er derfor yderst essentielt at informere gravide om vigtigheden af regelmæssige tandlægebesøg og gode tandplejevaner under graviditeten.

Nonkirurgisk parodontitisbehandling er sikker for både fosteret og moderen i hele graviditeten. Endvidere indikerer studier, at behandlingen under graviditeten kan have en gavnlig effekt for både den parodontale status og for fødselsudfaldene. Det er derfor vigtigt for behandlere i tandklinikker at informere kvinder i den fødedygtige alder  om, at eftersynsintervallerne bør holdes, uanset om man er gravid eller ej. 

forfattere

Sarah Naeem Butt

Ph.d.-studerende, cand.scient.san.publ., Enheden for kost- og helbredsforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden

Kathrine Hansen Bukkehave

Ph.d.-studerende, tandlæge, Enheden for kost- og helbredsforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden

Karoline Winckler

Cand.scient., ph.d., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Christian Damgaard

Berit Lilienthal Heitmann

professor, ph.d., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital