Overvågning af voksenbefolkning ens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark. Situationen i 2005 og udviklingen siden 1987

Originalartikel

DATO:

Dansk

English

Formål – At beskrive aktuel tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere, at analysere effekten af socio-demografiske faktorer, og at belyse ændringerne i voksnes tandforhold over tid. Materiale og metode – En nationalt repræsentativ stikprøve af 14.566 danskere i alderen 16 år og derover; responsrate 67 %. Dataindsamling vha. interviews i 2005; spørgeskema inkluderede selv-rapporteret antal tilstedeværende tænder og tandlægebesøg gennem de seneste fem år. Resultater – I alt var 7 % tandløse; andelen var dog 28 % blandt personer på 65 år og derover. Som helhed havde 81 % af de interviewede mindst 20 tænder; andelen var dog 39 % blandt personer på 65 år og derover. Regelmæssige tandlægebesøg blev oplyst af 79 % af respondenterne; andelen var 66 % blandt personer på 65 år og derover. Antal af tænder var stærkt korreleret med hyppighed af tandlægebesøg. Tandstatus og regelmæssige tandlægebesøg varierede alt efter region, uddannelse og personlig indkomst. Social ulighed i tandstatus gjaldt også for personer med regelmæssige tandlægebesøg. Sammenligning af 2005-data med tilsvarende studier fra 1987, 1994 og 2000 viser klart, at tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere er forbedret markant gennem perioden på knap 20 år. Konklusion – Generelt set er der sket betydelige forbedringer i befolkningens tandstatus og regelmæssige tandlægebesøg. Imidlertid er den sociale ulighed i tandforhold stabil over tid; uligheden er uretfærdig og en etisk udfordring for politikere og myndigheder på sundhedsområdet. Forbedring af levevilkårene, etablering af en retfærdig finansieringsordning, og tilvejebringelse af et opsøgende tandplejesystem er vigtige faktorer for fremme af sundheden.

info

Nr. 6 | 2010

info

Nr. 6 | 2010

forfattere

Poul Erik Petersen

professor, dr.odont., former chief of the World He alth Organization Global Oral Health Programme, Odontologisk Insti tut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og World Health Organization Collaborating Centre for Community Oral Health Programmes and Research, University of Copenhagen School of Dentistry

Nanna Jürgensen

forskningsmedarbejder, tandlæge, ph.d., Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse, Odontologisk Institut, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet

Ola Ekholm

forskningsmedarbejder, cand.scient., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet