Vurdering af søvnbrusisme og mulige konsekvenser for patienten samt håndtering af disse er tandlægens arbejdsområde.

Søvnbruksisme er en hyppigt forekommende tilstand hos både raske individer og patienter med oro-faciale problemer såsom avanceret tandslid, hypertrofi af kæbemuskulaturen eller smerter i kæbeled og kæbemuskler.

Det er karakteristisk med gentagen tandpres eller tænderskæren, der typisk, men ikke altid forekommer i forbindelse med små opvågningsreaktioner (micro-arousals) under søvn.

Der er for nylig foreslået en simpel og pragmatisk definition på søvnbruksisme: gentagen kæbemuskelaktivitet under søvn med rytmiske (fasiske) eller ikke-rytmiske (toniske) kontraktioner.

Herved er fokus direkte rettet mod selve fænomenet – nemlig kæbemuskelaktiviteten.

Tidligere blev søvnbruksisme anset for en ikke-funktionel parafunktion med tandpres, tænderskæren eller tyggelignende kæbebevægelser, der blev udløst af okklusale suprakontakter og medførte okklusale traumer og bidfunktionsforstyrrelser.

Nyere forskning har midlertidig vist, at okklusale og kranio-faciale anatomiske faktorer udgør en endog meget beskeden risikofaktor for søvnbruksisme.

Derimod er det vist, at faktorer, der indvirker på centralnervesystemets funktion samt det autonome nervesystem, spiller en væsentlig rolle.

I dag anses søvnbruksisme for at udgøre et kontinuum af forskellige typer af kæbemuskelaktivitet, der kan have en fysiologisk og hensigtsmæssig funktion (”normo-bruksisme”) til mulige skadelige følgevirkninger på de oro-faciale væv og funktion (”pato-bruksisme”).

Denne oversigtsartikel beskriver implikationerne af definition, fysiologiske og patofysiologiske forhold og mekanismer ved søvnbruksisme for håndteringen i odontologisk klinik.