Klinisk var kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar ved anvendelse af den lingvale split-teknik associeret med en signifikant højere risiko for både permanent og temporær nerveskade, mens den faciale teknik med lingval rouginering medførte signifikant flere temporære nerveskader end uden lingval rouginering.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Skade på n. lingualis er en alvorlig komplikation, der kan forekomme under flere kirurgiske procedurer, herunder operativ fjernelse af mandiblens tredjemolar.
Formålet med dette litteraturstudie er at kortlægge de anatomiske variationer i forløbet af n. lingualis samt at afdække intraoperative risikofaktorer for skade på n. lingualis ved fjernelse af mandiblens tredjemolar.
En systematisk litteratursøgning identificerede seks kadaverstudier, der kunne bidrage til belysning af variationen i forløbet af n. lingualis, og seks kliniske studier vedrørende risikofaktorer relateret til skade på n. lingualis ved fjernelse af mandiblens tredjemolar.
Kadaverstudierne viste, at n. lingualis var i tæt kontakt med medialfladen af mandiblen nær tredjemolar i op til 62 % af tilfældene, og i 14-18 % af tilfældene var n. lingualis placeret kranielt for den lingvale knoglekant, hvilket må formodes at medføre en øget risiko for skade.
Klinisk var kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar ved anvendelse af den lingvale split-teknik associeret med en signifikant højere risiko for både permanent og temporær nerveskade, mens den faciale teknik med lingval rouginering medførte signifikant flere temporære nerveskader end uden lingval rouginering.
Knoglefjernelse distalt for mandiblens tredjemolar var associeret med et signifikant øget antal permanente nerveskader.
Endelig viste undersøgelserne, at de faktorer, som afspejler operationens sværhedsgrad, er de vigtigste prædiktorer for skade på n. lingualis.
Klinisk relevans:
Skade på n. lingualis kan ske under flere forskellige kirurgiske procedurer og hyppigst under operativ fjernelse af mandiblens tredjemolar. Påvirkningen kan være midlertidig eller permanent og opleves ofte svært invaliderende for patienterne. N. lingualis er ofte lokaliseret i tæt relation til mandiblens postero-mediale del, men kan have et meget varierende forløb. Disse forhold gør det vanskeligt at udpege en éntydigt korrekt kirurgisk teknik, men fordrer, at operatøren altid udviser forsigtighed og planlægger såvel incision som rouginering i henhold til den mulige kranielle og laterale placering af n. lingualis. Ved knoglefjernelse distalt bør operatøren have fokus på, om rouginen er placeret hensigtsmæssigt i forhold til at opnå sufficient beskyttelse af n. lingualis. Disse forholdsregler danner grundlag for at kunne forebygge nerveskader i videst muligt omfang.
forfattere
Denise Philip Møller-Hansen
stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anders Hay-Schmidt
professor, dr.scient., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Simon Storgård Jensen
professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
læs også
VIDENSKAB
17.11.2020
Børst som tandlæger. En demonstrationsvideo om effektiv tandbørstning til patienter
VIDENSKAB
27.11.2020
Behandlingsskader ved ortodontisk kirurgi anmeldt til Patienterstatningen 2005-2018
VIDENSKAB
29.03.2021
Børns formidling af angst for tandbehandling ved at tegne på en tøjdukke – før og efter kognitiv adfærdsterapi
VIDENSKAB
15.01.2021
Odontom


