Kasuistik
DATO:
Dansk
English
Baggrund – Osteoradionekrose er en alvorlig komplikation til strålebehandling i hoved-hals-regionen, der kan føre til ansigtsdeformitet, smerte, sekvestrering af nekrotisk knogle, ekstraorale fistler og patologiske frakturer. Flere faktorer prædisponerer for udviklingen af osteoradionekrose: stråledosis, lokalisation af tumor, resektion af knogle i forbindelse med tumorkirurgi, brug af alkohol, tobak og dårlig ernæringstilstand samt dårlig mundhygiejne, dårlig tandstatus, dårlig tilpasning af proteser, kirurgisk traume, heriblandt tandekstraktion. Patienttilfælde – I nærværende artikel præsenteres en 60-årig kvinde med en patologisk mandibelfraktur opstået efter ekstraktion af tænder i underkæben på grund af osteoradionekrose. Prædisponerende faktorer for udviklingen af osteoradionekrose diskuteres. Konklusion – Kirurgisk traume er den hyppigste årsag til udvikling af osteoradionekrose. Derfor bør kirurgiske indgreb på patienter, som tidligere er strålebehandlet i hoved-hals-regionen, så vidt muligt undgås. En bedre forståelse af risikofaktorer kan forbedre vores evne til at forhindre, at patienter udvikler osteo- radionekrose.
forfattere
Anja Carlsen
uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Mette Marcussen
specialtandlæge, ph.d.-studerende, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital

