Baggrund
Bisfosfonater hæmmer osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen og anvendes i lave doser til behandling af osteoporose. Risiko for udvikling af osteonekroser efter behandling med lavdosis bisfosfonater er minimal og mindre end risikoen ved højdosis behandling. Desuden synes der at være en forøget risiko ved samtidig, systemisk glukokortikoidbehandling. Lavdosis bisfosfonat gives i tabletform eller intravenøst i modsætning til højdosis bisfosfonat, der altid gives intravenøst med ugers mellemrum.

Patienttilfælde
En 67-årig kvinde henvises til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, på grund af dunkende smerter og blottet, nekrotisk knogle efter ekstraktion af –2 samt cystefjernelse. Patienten var pga. lupus erythematosus i langvarig behandling med systemisk glukokortikoid og pga. osteoporose i behandling med lavdosis bisfosfonat (Alendronat 70 mg/uge) gennem fire år. Patienten blev symptomfri efter rodbehandling af –3 samt konserverende behandling af den bisfosfonatinducerede osteonekrose med antibiotikum og klorhexidin, mens den nekrotiske, blottede knogle persisterede.

Konklusion
Risikoen for udviklingen af osteonekroser efter eksponering for lavdosis bisfosfonater og oralkirurgiske indgreb eller tandekstraktioner er lav, men forøges ved samtidig systemisk glukokortikoidbehandling. Såfremt patienten er i lavdosis bisfosfonater samt i systemisk glukokortikoidbehandling, anbefales forud for oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner en tre måneders ”drug holiday” , hvor bisfosfonatbehandling efter samråd med ordinerende læge seponeres og først genoptages, når der er slimhindedække.