Orale senfølger af behandling for hoved-hals-cancer

Fokusartikel

DATO:

Dansk

English

Patienter, der er strålebehandlet for hovedhals- cancer, oplever betydelige senfølger i mundhulen; herunder xerostomi og hyposalivation, oral candidose, ubehag og smerte fra mundslimhinden, smagsforstyrrelser og nedsat gabeevne. Når spysekretionen er nedsat, er der høj risiko for hurtigt progredierende caries med fuldstændig destruktion af tænderne til følge. Det er af stor vigtighed at forebygge sådanne tandskader, da efterfølgende tandekstraktioner øger risikoen for osteoradionekrose, hvilket er en meget alvorlig komplikation. Bivirkningerne af cancerbehandlingen har livsvarigt negativ indflydelse på livskvaliteten, da de begrænser almindelige daglige aktiviteter som tale, tygning og synkning. Dette er et stort socialt handicap og gør det svært at have et dækkende fødeindtag; derfor er et stort vægttab ofte en alvorlig konsekvens. Flere af bivirkningerne kan forebygges eller lindres, fx xerostomi og hyposalivation, infektion i mundslimhinden og caries. Efter cancerbehandlingen bør patienterne derfor følges tæt i primærsektoren med henblik på rettidigt at forebygge og behandle orale senfølger.

info

Nr. 9 | 2014

info

Nr. 9 | 2014

forfattere

Hala Assaad

cand.odont., Slagelse Kommunale Tandpleje

Anja Weirsøe Dynesen

adjunkt, ph.d., cand.odont. og scient. i human ernæring, University College Sjælland, og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Lise Bjerrum Thisted

master i klinisk sygepleje, kræftrehabiliteringssygeplejerske, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Siri Beier Jensen

adjunkt, ph.d., tandlæge, Fagområdet Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet