Inflammationsteorien synes for tiden at nyde mest støtte blandt forskerne; men det påpeges, at de mange oplysninger om en sammenhæng mellem oral sygdom og kognitivt svigt hos ældre mennesker ikke nødvendigvis er udtryk for en kausal sammenhæng, idet mange forhold hos demente mennesker kan svække den orale helse.
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Mus og rotter, som får molarer fjernet, har sværere ved at finde frem til mad i eksperimentelle labyrinter. Det har ført til spekulationer om en sammenhæng mellem tyggefunktion og kognitiv funktion. Undersøgelser på unge mennesker har vist øget blodgennemstrømning og øget neuronaktivitet i hjernen ved tygning af tyggegummi, og at hukommelse og enkelte andre kognitive funktioner bliver bedre. Dette har ført til teorier om, at manglende tyggefunktion kan have betydning for udvikling af demens. En række epidemiologiske undersøgelser viser da også, at tandtab og demens ofte optræder sammen. Nogle forskere har hævdet, at mangelfuld mastikatorisk stimulation bidrager til svækkelse af neuroner i hjernevæv, mens andre påpeger, at tandtab oftest skyldes en bakteriel sygdom som marginal parodontitis, hvor både infektiøse agenser og inflammatoriske værtsreaktioner kan inducere mikrogliaceller til reaktioner, som fører til neurondød. Inflammationsteorien synes for tiden at nyde mest støtte blandt forskerne; men det påpeges, at de mange oplysninger om en sammenhæng mellem oral sygdom og kognitivt svigt hos ældre mennesker ikke nødvendigvis er udtryk for en kausal sammenhæng, idet mange forhold hos demente mennesker kan svække den orale helse.
forfattere
Nils Jacobsen
professor em., Nordisk Institutt for odontologiske materialer, NIOM as, Oslo, Norge

