Anvendelse af fluorider i carieskontrollen giver til stadighed anledning til usikkerhed og diskussioner på trods af den meget omfattende forskning, der er udført på området. Denne artikel har til formål at sammenfatte vor nuværende viden ud fra et praktisk perspektiv. Der lægges vægt på en forståelse af de mekanismer, der ligger bag fluoridernes virkningsmekanisme i relation til de hårde tandvæv og den kliniske evidens, der eksisterer for deres effekt. De anbefalinger, vi på denne baggrund når frem til, er baseret på en samlet afvejning af styrken af den kliniske evidens for effekten, risikoen for dental fluorose, compliance og praktiske forhold. Den endelige beslutning om, hvornår og hvordan fluoriderne skal anvendes i populationssammenhæng eller ved behandlingen af den enkelte patient i klinikken, bør altid baseres på en vurdering af cariesaktivitet og cariesrisikofaktorer.