Bindevævssygdommene kendetegnes ved akut og kronisk, non-infektiøs inflammation, der kan involvere mange forskellige væv og organer samtidigt eller sekventielt. Mange af sygdommene har autoimmune træk i form af forekomst af autoantistoffer, som kan understøtte diagnosen. Sygdommene er associeret med betydelig morbiditet og flere tillige med øget mortalitet. Ætiologien er ukendt, men i kraft af stadig bedre indsigt i patogenese og forløb er der udviklet behandlingsprotokoller, som har forbedret prognosen meget væsentligt. I denne oversigtsartikel omtales systemisk lupus erythematosus (SLE), Sjögrens syndrom, arteritis temporalis, Wegeners granulomatose og Behçets syndrom, som har særlig relevans for tandlæger på grund af hyppig forekomst af orale/kranielle manifestationer.