Rakitis, også kaldet ”engelsk syge”, er en sygdom, der oftest skyldes langvarig D-vitaminmangel. Rakitis er en sjælden sygdom, der primært optræder blandt børn med forældre af anden etnisk baggrund end dansk, men sygdommen ses også blandt børn af etnisk danske forældre.
Fokusartikel
DATO:
Dansk
English
Rakitis, også kaldet ”engelsk syge”, er en sygdom, der oftest skyldes langvarig D-vitaminmangel. Rakitis er en sjælden sygdom, der primært optræder blandt børn med forældre af anden etnisk baggrund end dansk, men
sygdommen ses også blandt børn af etnisk danske forældre. Sygdommen manifesterer sig klinisk i skelettet hos børn i vækst, men tillige forstyrres barnets tanddannelse. Oftest vil de skeletale manifestationer og deformiteter hele op/korrigeres med en sufficient behandling i form af et D-vitamin- og evt. kalciumtilskud.
Sygdommens følger i tandsættet ses som permanente emaljedefekter, og skaderne forsvinder således ikke trods sufficient medicinsk behandling. Følges den af Sundhedsstyrelsen anbefalede daglige D-vitaminprofylakse på 10 µg til alle børn imellem 0-2 år og desuden til alle børn med risikofaktorer for D-vitaminmangel, kan rakitis forebygges.
Klinisk relevans:
Det er af betydning for tandplejepersonale at have viden om børns daglige behov for D-vitamin samt de emaljedefekter, som kan opstå i forbindelse med nutritiv rakitis. Herved kan forældre til børn
med kendt D-vitaminmangel vejledes om mulig manifestation af sygdommen i tandsættet samt evt. afledt behandlingsbehov ved de regelmæssige tandlægebesøg.
forfattere
Signe Sparre Beck-Nielsen
1. reservelæge, ph.d., H.C. Andersen Børnehospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, og Pædiatrisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Hans Gjørup
overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Odontologisk Landsdelsog Videncenter, Tand- Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospit
Dorte Haubek
professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

