Det kan konkluderes, at det på nuværende tidspunkt synes forsvarligt at anvende NSAID i forbindelse med kortvarig smertekontrol efter kirurgiske indgreb i mundhulen hos i øvrigt sunde og raske patienter.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) har i en lang årrække været mistænkt for at hæmme knoglehelingen efter kirurgiske indgreb i mundhulen.
Formålet med denne oversigtsartikel er at vurdere vores nuværende viden om NSAID’s eventuelle påvirkning af knoglehelingen efter tand-ekstraktion og implantatindsættelse på basis af fem in vitro-undersøgelser, syv dyreeksperimentelle undersøgelser og fire kliniske undersøgelser.
De i alt 16 inkluderede undersøgelser er fundet via en litteratursøgning (PubMed) med fokus på udvalgte MeSH-termer samt fritekstord.
NSAID’s eventuelle påvirkning af knoglehelingen efter kirurgiske indgreb er på nuværende tidspunkt mangelfuldt belyst.
På basis af in vitro-undersøgelser, dyreeksperimentelle undersøgelser og kliniske undersøgelser kan det ikke be- eller afkræftes, om NSAID påvirker knoglehelingen.
De fleste in vitro-undersøgelser viser, at NSAID hæmmer knoglehelingen. I overensstemmelse hermed har flere dyreeksperimentelle undersøgelser antydet, at NSAID har en negativ effekt på knoglehelingen efter tandekstraktion og implantatindsættelse.
I de inkluderede kliniske undersøgelser er det imidlertid uklart, om NSAID hæmmer knoglehelingen efter såvel tandekstraktion som implantatindsættelse.
Det kan konkluderes, at det på nuværende tidspunkt synes forsvarligt at anvende NSAID i forbindelse med kortvarig smertekontrol efter kirurgiske indgreb i mundhulen hos i øvrigt sunde og raske patienter.
Klinisk relevans:
Non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) anvendes ofte i forbindelse med smertekontrol primært grundet deres analgetiske og anti-inflammatoriske effekt. Inden for odontologien er NSAID således sammen med paracetamol de hyppigst anvendte præparater ved behandling af akutte og postoperative smerter. Efter kirurgiske indgreb er det vigtigt at sikre de bedste muligheder for heling. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, om smertekontrol ved hjælp af NSAID vil kunne påvirke knoglehelingen efter tandekstraktion og implantatindsættelse. Det synes forsvarligt at anvende NSAID i forbindelse med kortvarig smertekontrol efter kirurgiske indgreb i mundhulen hos i øvrigt sunde og raske patienter.
forfattere
Romario Gorgis
tandlæge, privat praksis, Næstved, og kommunal tandpleje, Slagelse, samt undervisningsassistent, Afdeling for Anatomi og Neuroanatomi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Lianna Qazo
tandlæge, privat praksis, Lolland, og kommunal tandpleje, Næstved
Huyen Tran
tandlæge, privat praksis, Albertslund
Søren Schou
specialtandlæge, dr.odont., ph.d., privat praksis, Aarhus
læs også
VIDENSKAB
27.05.2020
Udsættelse for fluorid under tidlig udvikling. Ny viden om risici fra fluorid i drikkevarer
VIDENSKAB
10.11.2020
Behandling af fraktur svarende til angulus mandibulae – en retrospektiv undersøgelse
VIDENSKAB
11.08.2020
Pleomorft adenom i ganen. Præsentation af et ukarakteristisk patienttilfælde

