Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Introduktion
Prævalensen af muskel-skeletbesvær (MSB) i lænd, nakke, skuldre og underarme/ hænder er meget høj hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Dette kan skyldes ensidigt gentaget arbejde og meget fastlåste arbejdsstillinger.
Formål
At give et indblik i, hvilke jobsituationer der kan være årsag til jobrelateret MSB hos tandlægerne, og at give forslag til, hvad man som tandlæge selv kan gøre ift. disse jobrelaterede belastninger, og dermed at forebygge, lindre eller afhjælpe allerede opstået MSB.
Materiale og metode
Oversigtsartikel udarbejdet primært på baggrund af videnskabelige oversigtsartikler, tværsnitsundersøgelser og interventionsstudier (randomized controlled trials, RCT’er) indhentet via elektroniske databaser som PubMed MEDLINE, Cochrane Library og Google Scholar. Emneord i søgningen har bl.a. været: musculoskeletal disorders, dental hygienists, dental assistants, dentist, ergonomics, occupational health, safety interventions, physical training, resistance training, strength training, exercise therapy, endurance training.
Resultater/konklusion
Tandlægegerningen er et højrisikofyldt erhverv i forhold til at udvikle MSB. For at forebygge, afhjælpe eller bedre MSB kræver det interventioner i form af ergonomiske, organisatoriske og tekniske forbedringer samt øgning af den fysiske kapacitet hos den enkelte medarbejder, hvilket kan opnås ved styrketræning.
Klinisk relevans:
Prævalensen af muskelskelet- besvær (MSB) hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ligger mellem 64 og 93 %. De mest udsatte regioner er lænd, nakke, skuldre og underarme/hænder. For at nedsætte eller afhjælpe disse gener er det vigtigt at have et indblik i, hvilke jobsituationer der kan være årsag til det jobrelaterede MSB, samt en viden om, hvad man som tandlæge selv kan gøre ift. disse jobrelaterede belastninger
forfattere
Gitte Hansen Fredslund
master i fitness og exercise, professionsbachelor i fysioterapi, adjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense
Gisela Sjøgaard
professor i fysiologi og biomekanik, dr.med., ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense

