Mundtørhed og fødeindtagelse

Nærværende artikel gennemgår det komplekse samspil mellem spytsekretionen og fødeindtagelsen.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Spyttet spiller ikke blot en central rolle for opretholdelse af sunde forhold i mundhulen, men har også betydning for en række orale og faryngeale funktioner, der er væsentlige i forbindelse med fordøjelsen, herunder smag, tygning og synkning. Nedsat spytsekretion og ændringer i spyttets sammensætning medfører således ofte øget forekomst af caries, tanderosion og oral candidose samt symptomer som xerostomi, sarte mundslimhinder og problemer med at tale, tygge, synke og smage. Konsekvenserne af nedsat spytsekretion kan kompromittere fødeindtagelsen og potentielt føre til under- eller fejlernæring. Omvendt kan en utilstrækkelig fødeindtagelse og dårlig ernæringstilstand også påvirke spytsekretionen og føre til xerostomi. Nærværende artikel gennemgår det komplekse samspil mellem spytsekretionen og fødeindtagelsen.

Klinisk relevans:

Tandlæger vil ofte møde patienter, der klager over xerostomi, og nogle af disse patienter har også reelt nedsat spytsekretion, der skyldes lægemiddelindtagelse, strålebehandling i hoved-hals-området eller forskellige sygdomme. Uanset ætiologi kan xerostomi og nedsat spytsekretion øge risikoen for udvikling af orale sygdomme, der kan påvirke patientens lyst og evne til at spise. Herudover kan manglen på spyt i sig selv i varierende grad influere på fødeindtagelsen og dermed ernæringstilstanden. Evaluering af kostindtag og ernæringstilstand bør således indgå som en del af undersøgelsen af patienter med svært nedsat spytsekretion med henblik på eventuel igangsættelse af ernæringsrettet intervention i forhold til forbedring af ernæringstilstand og forebyggelse af utilsigtet vægttab.

info

Nr. 5 | 2017

info

Nr. 5 | 2017

forfattere

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Anja Weirsøe Dynesen

adjunkt, ph.d., cand.odont. og scient. i human ernæring, University College Sjælland, og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet