Molar Incisiv Hypomineralisation: Epidemiologi, ætiologi, kliniske karakteristika og behandlingsmuligheder

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) er en hypomineraliseringstilstand af emaljen, der typisk rammer de permanente molarer og incisiver. Den primære dentition og andre tandtyper kan imidlertid også være afficeret. MIH er hyppigt forekommende og rammer op til 40 % af alle børn og unge. Ætiologien er fortsat uklar, men regnes indtil videre som værende miljøbetinget samt af multifaktoriel oprindelse. Forekomsten af MIH i tandsættet udløser meget hyppigt behov for behandling af varierende grad, idet de hypomineraliserede tænder ofte er hypersensitive, og idet der efter frembrud ofte sker nedbrydning af tandsubstans. Patienternes unge alder kan endvidere yderligere komplicere behandlingssituationen pga. manglende kooperation. Da der i dag er øget fokus på MIH, gives i det følgende en opdatering vedr. epidemiologi, ætiologi og kliniske karakteristika med særligt fokus på de behandlingsmuligheder, vi har i dag.

info

Nr. 11 | 2014

info

Nr. 11 | 2014

forfattere

Dorte Haubek

professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Hanne Gaard

afdelingstandlæge, tandlæge, Pædodonti og Klinisk Genetik, Sektion for Cariologi og Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet