Patienter med hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, endokrine sygdomme, autoimmune sygdomme, cancer og psykiatriske sygdomme behandles ofte med lægemidler, som kan give en række bivirkninger i mundhulen. De typiske bivirkninger er mundtørhed (xerostomi) og nedsat spytsekretion, smagsforstyrrelser samt øget risiko for blødning. Gingivale hyperplasier er også associeret med indtagelse af visse lægemidler, bl.a. calciumantagonister. Patienter med hjerte-kar-sygdomme, herunder patienter, der har haft et cerebralt infarkt eller en venøs tromboemboli, vil ofte være i behandling med antikoagulantia eller trombocythæmmende lægemidler og har derfor øget risiko for blødning i forbindelse med tandlægelig behandling. Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet, som fx antidepressiva og antipsykotika, giver øget risiko for xerostomi og nedsat spytsekretion og dermed øget risiko for udvikling af caries og svampeinfektioner samt påvirkning af oro-faryngeale funktioner som smag, tale og synkning. Det er således centralt, at tandlægen optager en grundig medicinanamnese og regelmæssigt opdaterer denne inden iværksættelse af tandlægelig behandling.