Koronektomi af tredje mandibulære molar: indikation og behandling

Formålet med denne artikel er derfor at belyse de nøglefaktorer, der er vigtige for at udføre en koronektomi succesfuldt, samt anbefalinger om den kirurgiske procedure ud fra nyeste viden.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Koronektomi kan udføres på mandibulære tredjemolarer, hvor der er indikation for fjernelse, men hvor risikoen for beskadigelse af nervus alveolaris inferior (NAI) vurderes som høj, hvis der udføres amotio (fjernelse af hele tanden). Proceduren har vundet stigende interesse, og med de nyeste opfølgningsstudier er langtidsfølgerne belyst. Der er generelt enighed om, at koronektomi er forbundet med en lav forekomst af skader på NAI og andre komplikationer. Dog er en koronektomi ikke uden potentielle komplikationer, og den rette indikation skal være til stede, da teknikken, i forbindelse med en tredjemolar uden tæt relation til NAI, ikke er at foretrække frem for komplet fjernelse. Derudover er koronektomi en kirurgisk-teknisk svær operation, hvor en række krav skal være opfyldt for at nå det ønskede resultat. Formålet med denne artikel er derfor at belyse de nøglefaktorer, der er vigtige for at udføre en koronektomi succesfuldt, samt anbefalinger om den kirurgiske procedure ud fra nyeste viden. Yderligere er formålet at give anbefalinger om information til patienten samt anvise en radiologisk protokol for den efterfølgende kontrolperiode.

Klinisk relevans:

Fjernelse af visdomstænder i underkæben er et af de hyppigste kirurgiske dento-alveolære indgreb i tandlægepraksis og er forbundet med risiko for nerveskade. En entydig protokol er vigtig for det rette behandlingsvalg, så patienten tilbydes den optimale behandling med lavest risiko for varige mén. Koronektomi er vist at være et godt alternativ til amotio i udvalgte tilfælde.

info

Nr. 12 | 2018

info

Nr. 12 | 2018

forfattere

Mads Hagen Pedersen

cand.odont., Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Louise Hauge Matzen

adjunct, ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Ann Wenzel

professor, dr.odont. ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Sven Erik Nørholt

klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital